Julehilsen fra FOAMmedic

Året går på hæld, julefreden har sænket sig over det ganske land, og vi vil benytte lejligheden til at sende en julehilsen og en kæmpe tak, til alle jer, der læser og lytter med. Også tak til alle jer, som hjælper os med projektet så det hele bliver muligt. Der er mange, der har støttet os og gjort det muligt at skabe en dansk præhospital FOAM ressource. Teamet bag scanFOAM; Sandra Viggers og Mads Astvad, uden jer havde vi aldrig selv forstået FOAM, og uden teknisk support og SoMe oversættelse havde vi stadig knoklet med det, så 1000 tak. Tak til bidragsyderne, underviserne, gæstebloggerne Jerker og Michael og til alle jer, der deler. Vi sætter utrolig stor pris på jeres støtte til at nå vores mål med at sprede undervisning og læring til det danske præhospitale folk. Vi startede 3 i januar, og blev til 4 i februar. Det første vi udgav, var blogposts om kapnografi og “hvad er FOAM” og kort efter kom et podcast om stetoskopi. Ideen om at lytte sig til viden via podcast, spredte Jerker mere information om via et blogpost om en ny vej til viden. Vi har skrevet om genoplivning flere gange, bla. via stød med flere defibrillatorer, vurdering af luftvejs deviceskal hovedet nu være oppe eller nede for det bedste outcome og en ny spændende defibrillator. Michael har fortalt om tranexamsyre og forklaret hvad stødprofiler egentlig er. Vi har lavet massere af podcasts om alt fra mediciner, autorisation og til bløde værdier som “The Pause”. Vi har svaret på jeres spørgsmål efter bedste evne, både om palpering af blodtryk og stødbar rytme.

fra venstre: Morten Lindkvist, Ebbe Bessmann og Sandra Viggers.

Vi har i år arrangeret to spændende kurser om litteratursøgning og kritisk artikellæsning, to kurser vi er super stolte af fik så stor opbakning, trods det ukendte og svære emne. Kurser som viser, at vores fag vil mere, og har modet til større udfordringer.  Eventdelen af FOAMmedic er sjov og giver os muligheden for at møde jer som læser og lytter med.

Derfor har vi lavet FOAMmedic LIVE, en platform hvor vi kan informere om vores events. Første event på FOAMmedic LIVE er vores kommende EKG kurser. Basal EKG og Avanceret EKG bliver to kurser, hvor vi vil forsøge at ændre måden, vi normalt får præsenteret læring på. Vi vil sammen med sponsorer levere et Basal EKG kursus, hvor alle kan være med, både i pris og i indhold. EKG tolkning og analyse er et emne vi brænder for, og et område hvor vi mener, at mange vil have godt af mere grundlæggende viden. Vi glæder os. Vi er totalt overvældede over, at de første 100 pladser blev revet væk på 2,5 time, men endnu mere overvældede blev vi, da det samme skete med de næste 100 pladser.

Så til alle jer der har liket, delt, læst, kommenteret og lyttet med, 1000 tak. Vi glæder os utrolig meget til det nye år, og vi er sikre på der er masser af potentiale i Free open acces medical education, og har mange ideer og planer for det nye år.

Vi læses og høres ved.

Karl, Martin, Peter og Morten


Morten Lindkvist
Morten Lindkvist

A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Articles: 87

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »