Høj energi betyder ikke mere strøm

Den energi der leveres til patienter ved defibrillering, kan nogle gange give anledning til forvirring, da producenterne af defibrillatorer anvender forskellige stødprofiler – og ikke støder med den samme mængde joule.

Et ofte stillet spørgsmål er derfor om 360 joule er bedre end 200 joule? For at kunne svare på det, skal man forstå hvad Joule er og genopfriske Ohms lov.

Defibrillering er en terapeutisk brug af strøm (ampere) afgivet i store mængder over meget kort tid (millisekunder). Målet med defibrillering er at opnå en kortvarig depolarisering af alle myokardie cellerne, som åbner mulighed for at myokardiets normale pacemaker celler og ledningsbundter kan tage over, og genskabe en normal sinus rytme ledsaget af mekaniske kontraktioner.

Joule er en måleenhed for energi over tid.

Joule = Volt x Ampere x Tid

Ohms lov beskriver sammenhængen mellem elektrisk strøm (ampere), elektrisk spænding (volt) og elektrisk modstand (Ohm).

Ampere (A) =Spænding (V) / Modstand (Ohm)

Energiindstillingerne i forbindelse med defibrillering er forskellig fra defibrillator til defibrillator, og kan derfor skabe lidt forvirring. Man kan hurtig komme til at tro, at 360 J er bedre end 200 J, hvilket er en lidt forsimplet måde at se det på.

Mængden af joule er ikke proportionel med mængden af strøm, elektrisk ladning (ampere), da defibrillatoren kan trække stødet over længere tid – og derved øge energien målt i joule.

For at forstå, hvordan en defibrillator leverer sin energi, skal man have kendskab til apparatets stødprofil. Alle defibrillatorer i Danmark støder med en bifasisk stødprofil. Bifasisk defibrillering kompenserer for den variation, der er i den thorakale modstand (impedans). Der er primært to typer af stødteknologier Biphasic Truncated Exponential waveform (BTE) som anvendes i Lifepak 15 – og Rectilinear Biphasic waveform (RLB), som anvendes i ZOLL X-Serien. Der er både forskel i den måde energien leveres på – og hvor hurtigt stødet leveres, når man sammenligner de to stødteknologier (se billede nedenfor).

Kilde: ZOLL Medical, Rectilinear Biphasic Defibrillation brochure

RLB-teknologien1leverer altid sit stød på 10 ms og lader til en konstant høj spændingsforskel. Ampere justeres, fordi ZOLL X Series kan indsættes en række interne modstande afhængig af patientens thorakale impedans.

BTE-teknologien2varierer spændingsforskellen og trækker sit stød over 10-40 ms afhængig af patientens impedans og den valgte mængde joule.

Det optimale energiniveau ved defibrillering er ukendt, så anbefalingerne er derfor baseret på konsensus efter omhyggelig gennemgang af tilgængelig litteratur.

Man kan hurtig komme ud i en akademisk diskussion i forhold til hvilken stødteknologi, der er bedst. ERC 2015 guidelines skriver følgende: ”Der er ingen kliniske evidens for, at den ene bifasiske stødprofil er mere effektiv end den anden. Initialt stød med brug af RLB-teknologi bør ikke være mindre end 120 joule og mindst 150 joule ved BTE-teknologi”.3

Man skal derfor benytte den stødstrategi, som den enkelte producent anbefaler – indtil der kommer nogle større og bedre studier indenfor området. Hvis man ikke er bekendt med producentens stød-filosofi, anbefales det, at man defibrillere med det højst mulige antal joule for alle stød.4

 

Kommenter gerne, del af jeres tanker, sammen bliver vi klogere.

Af Michael Lund Byskov, redigeret af Peter Bech og Morten Lindkvist


Kildehenvisning:

  1. ZOLL X-Series tekniske specifikation
  2. Physio Control LP15 tekniske specifikation
  3. European Resuscitation Council Guidelines for 2015 page 115, J.Soar et al
  4. European Resuscitation Council Guidelines for 2015 page 115, J.Soar et al

Støt FOAMmedics arbejde med fx. 5 el. 10 kr pr. podcast

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5,10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.
Støt på 10er


Husk at tilmeld dig til vores event i september hvor du får indsigt i at analysere litteratur. Du lærer også at finde litteratur inden for emner der interesserer dig .

Guest Blogger Michael Lund Byskov
Michael Byskov er en præhospital ekvilibrist. Michael har med stor elegance bidraget til udviklingen af ambulance faget i Danmark over mere 15 år. Michael arbejder til daglig som Advanced Paramedic i Region Sjælland for Regionen. Michaels spidskompetence er hans sans for detaljen, dette er den fornemmeste kvalitet for en Educator og for en sundhedsprofessionel som kun ønsker det bedste for sine patienter. Vi er stolte over at han vil bidrage på FOAMmedic som gæsteblogger.

8 Comments

  1. Normand

    Relevant og lækker læsning på et niveau hvor alle kan være med! Kort og præcist formidlet – sådan!! Fedt at I har ham i “folden”

    Reply
    1. Morten Lindkvist

      Dejligt med feedback Kenneth. Michael har på mange områder været med til at skubbe os og mange andre i den rigtige retning, så han fortjener en masse ros.
      Det er et væsentlig emne at belyse da mange nemt laver konklusioner på den halve sandhed.

      Tak for din støtte, den sætte vi som altid meget pris på.

      Morten

      Reply
  2. Morten Aaboe

    Der var faktisk et dansk studie som undersøgte BTE vs. en 3. Ear form, nemlig PB. Det var i forbindelse med konvertering af AF (nemmere at teste under kontrollerede forhold), men studiet blev desværre afbrudt præmaturt pga. et major adverse event: https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/JAHA.116.004853

    Reply
    1. Peter Bech

      Hej Morten

      Tak for indsparket, jeg kendte ikke til dette studie. Faktisk meget interessant læsning. Som jeg tolker det, lod det til, at PB ikke var så god som BTE, inden de måtte afbryde studiet grundet software fejl. Skræmmende at tro man levere et synkroniseret stød, men maskinen så laver et ikke synkroniseret stød.

      Peter

      Reply
      1. Morten Aaboe

        Hej Peter

        Helt enig – man skal kunne stole på sit udstyr. Studiet finder en lavere succesrate med PB, men man skal have for øje at deres outcome er vedvarende sinusrytme efter 4 timer efter synkroniseret cardiovertering af AF – der jo er noget ganske andet end usynkroniseret defibrillering af OHCA.

        Jeg synes dog stadig at studiet er interessant og særligt det faktum, at da en af patienterne desværre fik IHCA pga. software fejl, så kunne de ikke defibrillere ham til sinusrytme før de hentede en LifePak 20 og dermed gav BTE-stød.

        Reply
    2. Morten Lindkvist

      Hej Morten. Tak for dit indspark, 1 fordi du hjælper samtalen til at blive endnu bedre, og 2 fordi du læser med og støtter vores tiltag med en præhospital FOAM ressource.

      God protokol de havde lavet, og kun alt for synd at det blev afbrudt grundet en adverse event som ikke helt var deres skyld.

      Det var en virkelig interessant måde at teste stød på, nemlig fordi det er nemmere at håndtere Etikken og dermed kommer ud over stepperne med forsøget.

      Kender du til andre studier der har testet stødprofiler mod hinanden??

      Morten

      Reply
      1. Morten Aaboe

        Hej Morten. Jeg synes det er et glimrende tiltag i har lavet – alle vinder på opkvalificering.

        Deakin et al har tidligere lavet et studie på AF patienter, hvor de tester BTE vs. RLB waveforms. Resuscitation. 2013 Mar;84(3):286-91

        Studiet er nogle år gammelt og har nogle af de samme svagheder som det tidligere nævnte studie, nemlig at der er forskel på patofysiologien ved AF og OHCA. Når det så er sagt, så vil en waveform som er ineffektiv til at konvertere AF, nok ikke vise sig specielt effektiv til at konvertere pVT/VF. I studiet startede de desuden ved 50J og øgede så trinvist til maksimalt 200J, det er jo noget lavere udgangspunkt end den energi vi vanligvis arbejder med ved hjertestop.

        De benytter dog et outcome som hedder sinusrytme 60 sekunder efter stød, hvilket nok er mere sammenligneligt.

        Morten

        Reply
  3. Rene ‘

    Spændende diskussion uden noget endegyldigt svar. Sjovt at der stadig er vigtige dele af vores genoplivnings procedurer som endnu ikke er fuldt belyst.
    Tak for indlægget

    Reply

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »