En borger har fået hjertestop og ligger i sin egen seng, da ambulancen ankommer til adressen. Patienten flyttes øjeblikkeligt ned på gulvet af ambulancepersonalet og der opstartes BLS jf. gældende guidelines. Men er patientens position på gulvet egentlig den optimale?
Igennem årtier har den medicinske verden, målrettet arbejdet på at øge overlevelseschancen hos patienter med hjertestop. Nogle af de seneste internationale præhospitale studier, såsom Paramedic2 og Airway2 trial, har bl.a. kigget på brugen af adrenalin (Paramedic2 trial) og valg af luftvejsdevise (Airway2 trial) i forbindelse med Out of Hospital Cardiac Arrest (OHCA) – altså har man undersøgt dele af den avancerede behandling og effekten af denne behandling til patienten med hjertestop.
Men hvad med den basale hjertestopsbehandling? Kan der ud over kvalitets hjertemassage, tidlig defibrillering og minimal hands off tid, være andre tiltag som måske kunne øge patientens overlevelseschance og neurologiske outcome?
Byen Seoul i Syd Korea, har i mange år stået over for en lidt speciel problematik i forbindelse med deres behandling af OHCA. Grundet deres by´ arkitektoniske opbygning, med mange høje etageejendomme (>40 etager) og smalle elevatorer, kommer problematikken for alvor til udtryk, hos de patienter, hvor der opnås enten ROSC, eller hvor det vurderes at patienten skal indbringes til hospitalet under kontinuerlig HLR.
I disse tilfælde, er det i Seoul, ofte ikke muligt at transporterer patienten i en såkaldt supine position (liggende position) – og derfor satte man sig for at undersøge, om patienter med hjertestop havde bedst af at have hovedet opad, eller nedad i elevatoren under transporten til ambulancen, frem for den fortrukne vandrette position.
I et dyrestudie blev 22 grise derfor sederet, intuberet og placeret på specielle borde, designet til at kunne vinkle i forskellige grader. Alle grisene fik indopereret elektroniske målekatetere forskellige steder i kroppen, bl.a. i aorta og kraniekassen – med det formål at måle perfusionstrykket omkring hjerte og hjerne.
Ventrikelflimmer (VF) blev fremprovokeret ved hjælp af intern pacing i højre ventrikel. Efter 6 minutters ubehandlet VF status, blev der på 14 af grissene opstartet mekanisk HLR og manuel ventilering (med ITD) i 3 minutter for at illustrerer opstart af BLS jf. gældende guideline. 15 minutters dataindsamling blev herefter opstartet, med hhv. 5 minutters mekanisk HLR og manuel ventilering i 0 graders supine position, 5 minutters HLR og manuel ventilering i +30 graders HUT position (Head-up tilt), samt 5 minutters HLR og manuel ventilering i -30 graders HDT position (Head-down tilt).
Resultaterne viste, at både koronararterierne- og det cerebrale perfusionstryk, var væsentlig højere under den mekaniske HLR, ved +30 grader kontra 0 og -30 graders vinkel. Faktisk så man en stigning på ca. 58% i koronararteriernes perfusionstryk, og en stigning på ca. 84% i det cerebrale perfusionstryk.
Modsat viste resultaterne et kraftigt fald i både koronararterierne- og det cerebrale perfusionstryk ved -30 graders vinkel (HDT). Koronararteriernes perfusionstryk faldt med ca. 47%, og det cerebrale perfusionstryk faldt med ca. 79% ved -30 graders vinkel (HDT).
Årsagen til det øgede cerebrale perfusionstryk, ved +30 graders vinkel, skyldes at det venøse tilbageløb lettes og at ICP derved sænkes. Den samme påvirkning gør sig gældende for koronararteriernes perfusionstryk – her tilbydes koronararterierne en større mængde blod i dekompressionsfasen grundet den større indvirkning fra tyndekraften.
Betyder det så, at alle patienter med hjertestop, fremadrettet skal forsøgs genoplivet i en +30 graders vinkling? Måske… Men dette studie har udover et interesant resultat, også skabt flere nye spørgsmål.
- Hvad er evt. den optimale vinkel ved HUT CPR?
- Hvilken påvirkning har HUT CPR på lungernes perfusion og funktion?
- Skal hele kroppen være vinklet, eller er der blot behov for at thorax vinkles?
- Vil HUT CPR øge muligheden for ROSC og for at patienten overlever med et godt neurologisk outcome?
Spændende spørgsmål, der forhåbentlig vil blive besvaret i allerede igangværende studier. Men hvem havde troet, at et logistisk spørgsmål vedrørende pladsproblemer i Seoul, potentielt kan have stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden vil udfører basal HLR.
Reference:
