Blodtryksestimat ud fra puls ved den hypovolæmiske patient

Model foto: Peter Bech

Jeg husker for længe siden hvor jeg lærte, at puls i ateria radialis, ateria femoralis og ateria carotis kunne give et estimat af blodtrykket. Mere nøjagtigt lød det; at hvis der er radialispuls er blodtrykket over 80 mmHg, femoralis over 70 mmHg og carotis over 60 mmHg. Jeg vidste ikke hvor den viden udsprang fra, men tog det for gode varer. Da jeg selv begyndte at undervise, ledte jeg efter kildemateriale til dette udsagn, dog uden held, og underviste derfor ikke i det. Nu hørte jeg udsagnet igen for nyligt, og så tænkte jeg at tage tyre ved hornene og finde data for at afkræfte det.

Påstande om dette boldtryksestimat ud fra tilstedeværelsen af puls, har været beskrevet i Advanced Trauma Life Support (ATLS) og formentligt udbredt derigennem. Dog har de seneste udgaver af ATLS ikke beskrevet denne metode til at estimere blodtryk, og hvorfor mon?

Et studie af Deakin C.D. og Low J.L. fra 2000 udgivet i BMJ har udfordret dette. På tre år indsamlede de data fra patienter med hypotension grundet hypovolæmisk shock. Det blev gjort med invasiv blodtryksmåling og personen der mærkede efter puls kunne ikke se blodtryksmålingen. Der blev på tre år indsamlet data fra 20 patienter. De blev inddelt i fire grupper, hvor gruppe 1 havde følbar puls i radialis, femoralis og carotis, gruppe 2 havde følbar puls i femoralis og carotis, gruppe 3 havde følbar puls i carotis og gruppe 4 havde ingen følbar puls.

Som det tydeligt ses i skemaet, er det et fåtal af patienterne der falder inde for estimatet.

Et andet studie blev lavet af Poulton T.J. i 1988 hvor der ligeså var 20 hypovolæmiske traumepatienter med blodtryk under 90 mmHg. Studiet her blev dog udført med non-invasiv blodtryksmåling. Her blev ligeledes konkluderet, at radialispuls ofte er tilstede i svært hypotensive hypovolæmiske patienter.

Kan estimatet så ikke bruges?

Studierne er ikke store, men trods det, er det størstedelen af patienterne der falder uden for estimatet i overbevisende grad. Der er i begge studier patienter, der havde systolisk blodtryk på 40-50 mmHg og følbar radialispuls. Det er i begge studier, kun enkelte patienter der er inden for estimatets rammer. Trods få patienter involveret i studierne, har det vist, at der er stor chance for at overvurdere det systoliske blodtryk ud fra dette estimat, og derved undervurdere alvorlighedsgraden af patientens cirkulatoriske påvirkning.

Vi i FOAMmedic vil derfor ikke anbefale brugen af, eller undervisning i dette estimat af systolisk blodtryk ved hjælp af puls i ateria radialis, ateria femoralis og ateria carotis.

Reference:

Deakin, C D, and J L Low. 2000. Accuracy of the advanced trauma life support guidelines for predicting systolic blood pressure using carotid, femoral, and radial pulses: observational study. BMJ (Clinical research ed.), no. 7262 ( 16).

Poulton, T J. 1988. ATLS paradigm fails. Annals of emergency medicine, no. 1.

American college of surgeons: ATLS 9. udgave

Læs mere:

Blogpost på R.E.B.E.L em


Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5,10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.
Støt på 10er


 

Author: Peter Bech

A dad and a paramedic with af large portion of passion on prehospital whatchamacallit… and pizza

6 Comments

  1. Jerker Mikaelsson

    Så var den myte vist nok endelig modbevist. Tak Peter.
    Personlig har jeg ud fra egen erfaring med hypotensive patienter kommet frem til at den gamle carotis, femoralis, radialis regel ikke kan bruges og formentlig er en myte.
    Jeg kan for eksempel vidne om en patient med palperbar a.radialis og et verificeret systolisk blodtryk på 46. Jeg opfordrer gerne til palpation at puls, men det skal ikke bruges til at estimere blodtryk.

    Reply
    1. Peter Bech

      Hej Jerker. Tak for respons og helt enig, så er pulsen en vigtig del af vores patientvurdering, men som sagt ikke til blodtryksestimat.

      Reply
  2. t. Villadsen

    Fedt mand! Hvordan er sammenhængen imellem bevidsthedsniveau og BT. Disse studier et argument for at få taget den blodtryksmåling inden medicinering.

    Reply
    1. Peter Bech (Post author)

      Hey Villadsen. Tak for response. Vi har ikke undersøgt sammenhænget imellem bevidsthedsniveau og BT, så kan desværre ikke komme med et kvalificeret svar på dette. Studierne argumenter for, at man ikke kan estimere et blodtryk ved puls i a. radialis, a. femoralis og a. carotis ved den hypovolæmiske patient, der hvor det er påkrævet at måle blodtryk inden medicinering, skal det selvfølgelig gøres.

      Reply
  3. Michael

    Hej Peter.
    Jeg er elev, og på skolen bliver vi undervist i dette.. Kan du præcisere for mig hvad formålet med at palpere efter puls er, hvis det ikke skal være for at estimere BT? Perfusion er jeg klar over, men hvad ellers så?
    Hilsen Michael 😊

    Reply
    1. Peter Bech (Post author)

      Hey Michael

      Mange tak for dit spørgsmål og tak fordi du følger FOAMmedic.

      Der er tre væsentlige ting vi undersøger når der mærkes efter puls, udover om den er der. Det er frekvensen, regelmæssigheden og fylden. Alle disse tre faktore fortæller noget om hjertets arbejde og kan måske forklare patientens kliniske præsentation, eller give et svar på hvor påvirket patienten er i sin tilstand. Det man ikke kan, er, som vi beskriver, at estimere et blodtryk ud fra det vi mærker.

      Håber at det gav svar på dit spørgsmål.

      Mvh.
      Peter

      Reply

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »