Autorisation af ambulancepersonale | Ep. 11

2018 har vist sig at være et begivenhedsrigt år indtil nu for ambulance faget. Vi har netop fået en ny bekendtgørelse hvor behandleruddannelsen er revideret og sammenlagt med ambulanceassistent uddannelsen. Der er planer for en uddannelse der skal indeholde et højere sundhedsfagligt niveau, mere fokus på research og forståelse af statistik og artikler. Det er alt sammen ting som vi i FOAMmedic er rigtig begejstrede for. Men en anden stor ting der snart er på plads, en ting der er blevet arbejdet hårdt for på mange niveauer, er en sundhedsfaglig autorisation af Ambulancebehandlere og Paramedicinere. Det er virkelig spændende og et stort skridt for den præhospitale profession og os som faggruppe. Vi er super spændte men har også masser af spørgsmål om emnet, derfor har vi lavet et interview med en af dem der har været hovedaktører i arbejdet med Autorisation til Ambulancebehandlere, nemlig Maja Broløs. Det var super spændende og høre historien bag processen, Maja svarede på alle de spørgsmål vi havde forberedt og vi fik fjernet de ubekendte vi havde.

Det er en fantastisk podcast hvis vi selv skal sige det, ene alene fordi hele FOAMmedic teamet er samlet til et podcast for første gang. Vi starter denne podcast med en lille debat hvor vi vender vores tanker og ideer om det at skulle autoriseres. Vi havde masser af uafklarede områder og dem vi fik spurgt Maja om i det efterfølgende interview. Vi slutter podcasten af med en opsummering på interviewet hvor vi vender de svar som Maja gav os, fik vi svar på vores spørgsmål eller er der stadig uafklarede ting. Lyt med her:

Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Stitcher.  Nu også via TUNE IN

Links og henvisninger

Q & A om autorisation – fra RUS

Autorisationsloven

AUTORISATION af ambulancebehandlere – Notat fra Jurist Ulla Hybel, Etisk råd

Ambulancebehandlere – kompetencer og ansvar – Resume af Ulla Hybel

Autorisationsregister – Styrelsen for patientsikkerhed


Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5,10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.
Støt på 10er


 

Morten Lindkvist
Morten Lindkvist

A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Articles: 87

2 Comments

  1. Endnu en gang tak for en fantastisk podcast!
    Jeg kom til at tænke på, som Morten var inde på, så har mange jo tænk om dette kommer til at give mig flere kompetencer. Det blev så fint besvaret af Maja, nemlig at det gør det ikke.
    Men jeg kunne godt tænke mig at vide, kommer en autorisation til at strømline vores kompentencer (Nok mest tænk som de medicinske) rundt omkring i Dk.

    Hurra hurra autorisation!

    • Hej Mathias.

      Tak for din ros, og super fedt du lytter med. Det er super spændende med autorisation af ambulancebehandlere og paramedicinere. Alt er dog ikke på plads endnu, derfor kan der ikke svares entydigt på alle spørgsmål, men måske Maja ved mere om dette.
      Min opfattelse er dog efter min research og vores interview med Maja, at det ikke kommer til at ændre noget på det område. Heldigvis 🙂
      Som det er nu, har alle ens kompetencer i alle regioner, nemlig dem som bekendtgørelsen beskriver. En autorisation vil ikke ændre på at vi stadig arbejder på delegation fra en ansvarshavende læge, som beskriver de rammer som vi arbejder under. Der skal dog være minimum det tilstede som bekendtgørelsen beskriver, og i nogen regioner, faktisk dem alle sammen, er der individuelt fra setup til setup vurderet et behov for yderligere kompetencer. Det vil ikke ændre sig af at vi nu selv har ansvaret for vores praksis og vedligeholdelse.

      Vi i FOAMmedic ser det som en stor fordel for udviklingen af vores fag, at de forskellige regioner kan tilpasse deres præhospitale setup, til behovet og den politiskelinje i de enkelte regioner. Det skaber muligheder og udnyttelse af ressourcer. Så en ensretning fra lovgivnede instans ser vi som et skridt tilbage, for det vil betyde at vi skal tilbage til en ensrettet bekendtgørelse, og den vil altid være mere restriktiv end det som de enkelte regioner har vurderet nødvendig af forskellige grunde såsom demografi, økonomi etc.

      Vi må også respektere at den politiske linje der er i en region diktere det setup der vurderes nødvendigt. Det bedste du og vi kan gøre er at forsætte med at levere høj faglig standart i alt hvad vi laver og begynder at deltage i forskning for at vise vores kvaliteter og ressourcer.

      Håber det giver lidt indsigt i hvorfor kompetencerne ikke kommer til at ændre sig når der kommer autorisation.

      På FOAMmedics vegne, Morten

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »