TFT#2.2 | Akutmedicinerens opfølgning på blødning per rectum | ep. 70

Sammen med Akutmediciner Anders Jørgensen følger vi op på episode 66 hvor vi hørte Peter Bechs refleksioner på en patient case med blødning per rectum.

Medlingen om blødning per rectum er en af de meldinger vi møder hyppigere end andre. I episode 66 fortalte Peter Bech om en tur med netop blødning per rectum. Den case havde så mange spændende elementer at jeg tænkte en akutmediciners vinkel på den tilstand ville være super interessant.

Derfor har vi inviteret Akutmediciner Anders Jørgensen fra Gødstrup akuthospital ind til en snak om patienter med frisk blødning per rectum. Hvor syge er de, er det en enlig svale. Hvad gør de for at komme tættere på diagnosen og hvilke behandlingstiltag vælger de.

Vi vender også lidt mere om blodprøver, blodgasser og behandlingen med tynde væsker versus blodprodukter.

Vi håber I finder det super interessant at høre perspektiver fra en der arbejder bag linjerne inde på akutmodtagelsen.

TFT er serien hvor vi dykker ned i en case som vi eller en af jer der lytter med har oplevet. Vi hører historien og debattere så hvilke læringspunkter og refleksioner som er gjort.

Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Podbean. Nu også via TUNE IN, STITCHER, Podimo


I denne episode, forsætter vi vores nye serie Tanker fra Turen (TFT), denne gang med en opfølgning fra et tidligere afsnit. Ideen med tanker fra turen serien er at vi tror på at der ligger en stor læring gemt i de oplevelser vi alle sammen har til hverdag. Derfor inviterer vi jer inden for i vores lydunivers for at høre om jeres tur eller jeres case hvor I har reflekteret over forløbet og skabt læring. De refleksioner og den læring tror kan komme alle vores kollegaer og lyttere til gode.

I FOAMmedic er vi sikre på at jer der lytter med, har mindst lige så gode oplevelser og refleksioner som os, derfor handler TFT om at du skal dele dine tanker med os og alle der lytter med. De første par afsnit vil være med kendte stemmer, nemlig vores og andre du måske har hørt fra før. Vi har valgt at dele et par oplevelser for at introducere til konceptet og for at give dig tid til at skrive til os med dine tanker. Har du en tur og nogle gode refleksioner så skriv til os på info@FOAMmedic.org så kontakter vi dig og finder ud af hvordan vi kommer videre der fra. Vi glæder os til at høre fra jer.

Peter take home points fra ep. 66 og mine fra denne nr. 70 oplistet I punktform

  1. Overvejelse om hvilken kørselsform der er nødvendig. Blødende patienter er risiko patienter.
  2. Tjek kvitteringerne, hver gang. Blødning per rectum kan være rigtig akut, og selvom vi har set mange der kun er en lille rift og lidt rødt papir i kummen, så kan det være en meget alvorlig blødning, og kræver derfor revurdering. Vent ikke på vitalparameterne.
  3. Forbered din melding inden du ringer op til modtagende afdeling. Husk din holdning smitter.
  4. Gastroentestinalkanalen er lang og kan indeholde store mængder blod. Det er derfor ikke nødvendigvis en blødning du kan se.
  5. Akut Blødning per rectum er en livsfarlig tilstand, som 80 pr 100.000 danskere oplever, op til 10 % kan have fatal udgang.
  6. Vi skal være gode til at undersøge, spørge ind og finde dem som har akut blødning, også før de dekompensere og skelne dem fra de små hæmoride og rift blødninger. 
  7. Meldingen er væsentlig, nævn din bekymring, det er en alvorlig tilstand og bør meldes sådan. 
  8. Tjek igen hvis patienten siger de fortsat kvitterer under transporten.  
  9. Pas på hvordan du mobiliserer dem, de kan nemt blive dårlige når de rejses og ligges. 
  10. Store vaskulære adgange, gerne mere end en., afvent med tyndevæsker og brug bevidshedsniveauet til guide væskebehandling. 
  11. Blod skal erstattes med blodsom udgangspunkt med blod
  12. Uden blod så hav en restriktiv væske behandling indtil CNS tegn indikerer hypoperfusion af hjernen. 
  13. Dokumenter blødningen evt. med billeder eller gode beskrivelser, det har stor betydning for akutmedicinerens vurdering, også efter vi har forladt akutmodtagelsen. 

Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.

Støt på 10er

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5, 10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.


A big thanks to Michael Kappel, he shares lots of great images on flickr.com.

Photo is from, with Creative Commons.
https://www.flickr.com/photos/m-i-k-e/30138400055
https://creativecommons.org/licenses/by-nc/2.0/

Morten Lindkvist
Morten Lindkvist

A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Articles: 87

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »