Podcast

Fiskerbænken | ep. 40

I løbet af sensommeren 2019 lavede vi en episode der hedder “Hvad er det værste du har set”. Det var en episode hvor vi snakkede med tre vidunderlige mennesker, der alle arbejder i mentale højrisiko jobs. Det var Jeppe, der er paramediciner, Katrine der er sygeplejerske og Berthel der er Brandmand. De her tre modige mennesker åbnede deres hjerter og delte deres tanker om hvordan vi, som sundhedsprofessionelle, håndterer at få stillet spørgsmålet hvad er det værste du har set. 

Men til at binde alle deres tanker sammen og give os et indblik de psykologiske mekanismer vi gør brug af når vi besvarer et sådant spørgsmål, besøgte vi psykolog og ekspert i belastnings psykologi Rikke Høgsted. Og det er Rikke der skal have æren for begrebet og konceptet fiskerbænken. 

Vi lod Rikke fortælle Hvordan hun kom på ideen om fiskerbænken, hvad kan vi, der arbejder i mentale højrisiko jobs, bruge den her fiskerbænk til, hvad er hendes erfaringer med at bruge den og ikke mindst hvad er en fiskerbænk?

Du vil i episoden her høre forskellige historiske og musikalske bidder, der alt sammen har sat rammen for Rikkes fortælling. Det er blandt andet fortællingen om julefreden under første verdenskrig i 1914 og som yderligere inspiration har Rikke valgt en sang, der handler om angsten ved at have forældre, ægtefæller eller andre elskede ansat i jobs, hvor man ikke altid ved om de kommer hjem igen. 

Så du kan bare læne dig tilbage og nyde historien og musikken. Til sidst blander vi os lidt i fortællingen for at stille hende de spørgsmål vi havde på sinde.


Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Podbean. Nu også via TUNE IN, STITCHER, Podimo

Støt på 10er
Rikke er til dagligt leder af Institut for belastningspsykologi og har arbejdet med redningspersonale i mere end 10 år. hun har været krisepsykolog i 20 år, forfatter og har været udsendt i både Afghanistan og Irak for at løse krisepsykologiske opgaver.

Genhør evt. episoden “Hvad er det værste du har set Ep. 34”, hvor vi også havde en snak med Rikke om det at have et højrisikojob og hvad det gør ved én når andre spørger til de minder vi har fra dagligdagen.


Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5, 10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.

Støt på 10er

 

Karl Høeg on Twitter
Karl Høeg
Karl er nørdet i ordets frækkeste forstand. Han har en hel særlig kærlighed for EKG, som selv hans kone finder en smule upassende.
Når han ikke er på arbejde som paramediciner i Hovedstadens Beredskab, underviser på CAMES eller som AMLS instruktør, laver han podcast om den præhospitale verden på bloggen FOAMmedic.org

2 kommentarer

  • Sune D.C

    Hej FOAMmedic gutter ❤
    Lå igår aftes og lyttede til jeres podcast om fiskerbænken, en god podcast og et virkeligt godt redskab som jeg selv har været med til at benytte et par gange…
    Føeste gang var på Grønlands østkyst da jeg sejlede i flåden, vi var oppe og hjælpe Siriuspatruljen med at bygge nye hytter. Da vi havde bygget hytten, satte vi os op på taget og så solnedgangen og drak den øl som kokken havde smuglet ud til os.
    Der sad vi 3 fra besætningen og en Siriusmand der fortalte om sine oplevelser i Siriuspatruljen og savnet til familen derhjemme og vi lyttede.
    Anden gang var Hørsholm havn, min daværende makker og jeg holdte frokost. Vi satte os på havnekanten og jeg fik mulighed for at snakke om mit savn til havet og det at sejle.
    Jeg har gode oplevelser med fiskerbænken, som nødvendigvis ikke behøver at være en bænk, men et tag, en havnekant eller at sidde i solen op ad garageporten. Jeg tror fiskerbænken er den tilstand og situation som man får skabt i det øjeblik hvor man får opfyldt de 3 regler.
    Jeg vil elske hvis vi får det implementeret, og vil gøre mit for at give det videre til kollegaer.
    Tak for et godt afsnit, og tak for jer ❤

  • Karl Høeg

    Tusind tak for din fortælling Sune.
    Jeg tror du har helt ret med hensyn til at det ikke behøver være en bænk.
    Vi har måske muligheden for at sætte os på en bænk hjemme på stationen, men det er ikke altid der man har tiden, lysten, muligheden for at snakke og lytte uforstyrret.
    Jeg har selv brugt metoden både fra førekabinen og på trinbrættet bag på ambulancen. Det vigtigste er at man tør gå i gang som du har gjort.
    Vi ses
    Kh. Karl

Skriv et svar til Karl Høeg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »