
#2 COVID-19 | Hvad sker der på ITA | ep. 44
I vores “Coronaserie” forsøger vi at belyse små og store emner, som vi undrer os over eller har manglede viden omkring. Det vil være små episoder som bliver lavet lidt hurtigere og uden den samme redigering som vi ellers er vandt til. Det skyldes at alting går utrolig stærkt, det som er nyt i dag kan være ændret i morgen.
I ambulancetjenesten knokler vi, iført værnemidler, med at indlægge og overføre COVID-19 syge patienter. Iført flere værnemidler beskytter vi os selv, men også de andre patienter som for alt i verden ikke skal smittes med Coronavirus. Opgaverne har udviklet sig til podningsopgaver hvor alt fra Behandlerelever og Paramedicinere hjælper til for at få systemet til at fungere.
I første COVID-19 episode fortalte vi kort om sygdommen og hvilken skade den forårsager i lungerne. Men hvad sker der egentlig på intensivafdelingerne når patienterne ikke kan oxygenere mere, når de er udtrættede og ikke kan mere selv. Det har Morten undersøgt, han har nemlig stillet alle sine spørgsmål til sin kone Sandra Viggers, den liste har vi nu taget med til podcaststudiet for at dele med jer hvad der egentlig sker på ITA. Sandra arbejder til daglig på Anæstesi og Intensivafdelingen på Hillerød Hospital hvor hun er igang med sin hoveduddannelse i Anæstesi.
Lyt med i den anden COVID-19 episode hvor vi hører mere om hvad der sker på intensivafdelingen når patienterne har brug for ekstra hjælp.
Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Podbean. Nu også via TUNE IN, STITCHER, Podimo og Spotify
Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.
Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5, 10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.
Disclaimer
Denne podcast er lidt mere rå og uredigeret end vores vanlige episoder fordi alting går så stærkt i disse Corona tider. Episoderne indeholder emner, regler og retningslinjer som er gældende i dag og derfor kan der være ændringer og opdateringer når du hører den. Som altid minder vi dig om at tjekke lokale retningslinjer, læse vores vedhæftede links i shownoterne. Hele verden forsker i emnet og imponerende ressourcer er trådt sammen for at samle alt en viden som genereres de her måneder. Forskning vedr COVID-19 går hurtigere verden nogensinde har set grundet den energi sundhedspersoner, virksomheder og medicinske tidsskrifter ligger i at samarbejde i de her svære tider.
Derfor vil det som gælder i dag måske ikke gælde i morgen.
Du vil muligvis også synes om

Impact brain apnoea – En årsag til traumatisk hjertestop
september 10, 2018
scanFOAM præsenterer Cliff Reid, Training HEMS teams
september 19, 2018