Blog,  Danish

Ventilationsfeedback – Hot eller Not?

Higher  resuscitation  guideline  adherence  in paramedics  with  use  of  real-time  ventilation feedback  during  simulated  out-of-hospital  cardiac arrest:  A  randomised  controlled  trial.

Det er titlen, på et netop udgivet dansk studie. Og hvad siger du til at få real time elektronisk feedback, på den BVM ventilation (Bag Valve Mask) som udføres på patienten, næste gang du er en del af et hjertestopteam og skal udfører et genoplivningsforsøg på en patient med hjertestop?

Man ved at kvalitets HLR, i forbindelse med behandling af hjertestop, har stor betydning for overlevelsesraten hos patienten. Sundhedspersonale, både præ- og inhospitalt, bliver derfor kontinuerligt uddannet- og efteruddannet i ERC´s hjertestops algoritme, med fokus på at optimerer både hjertemassage og ventilationer. Under simulationstræningen modtager kusisterne feedback på deres præstation, enten elektronisk eller via facilitering fra en underviser. Til dette anvendes HLR-dukker med feedback funktion, som derved giver en konkret tilbagemelding på kursistens praktiske udførelse af HLR, efter at simulationen er afsluttet.

Zoll.com

Region Hovedstadens akutberedskab, har de sidste par år været i gang med et præhospitalt studie, som har til formål at undersøge effekten af real time elektronisk feedback, på hjertemassagen i forbindelse med OHCA (Out of Hospital Cardiac Arrest). Dette studie er fortsat i gang med dataindsamling – og vi venter derfor fortsat spændt på resultaterne.

Men Region Hovedstadens akutberedskab, har udarbejdet endnu et præhospital studie, som også har fokus på real time elektronisk feedback. Denne gang har fokus været på effekten af real time feedback, ved BVM ventilationer i forbindelse med OHCA. Studiet er af mindre skala, og er i første omgang udført som simulations OHCA. 

Begge studier har paramediciner Rasmus Lyngby, som en af hovedforfatterne bag undersøgelserne. Og vi i FOAMmedic, lægger ikke skjul på at vi er svært begejstret over at se, danske præhospitale kollegaer, bidrage til udarbejdelse af præhospitale studier og dermed dansk præhospital evidens. Vi har derfor læst artiklen med stor interesse og vi vil i denne blog komme med vores analyse af studiet og dets konklusion.

Til gennemgang af studiet, har vi anvendt et BEEM skema. Et værktøj, som vi i FOAMmedic, også benytter på vores FOAMmedicLIVE event “Litteratursøgning og kritisk artikellæsning”.

Studiets kliniske spørgsmål er: Vil real-time, visuel ventilations feedback, forbedre manuel ventilation ved et simuleret genoplivningsforsøg?

PICO

Population – eller hvilken “befolkningsgruppe” undersøges?

I dette tilfælde er population ikke en patientgruppe, men en medarbejdergruppe. 64 EMS medarbejdere som skulle besidde enten BLS eller ALS kompetence, og som ved udtagelse til studiet, skulle bekræfte at de enten havde udført et genoplivningsforsøg inden for de sidste 6 måneder, eller havde deltaget i HLR træning inden for det sidste år.

Præhospital Center, Region Sjælland

Der var ialt 9 med ALS kompetence (PM) og 56 med BLS kompetence. Det er ikke beskrevet i studiet, hvordan fordelingen i BLS gruppen er, og om der er lige så mange ambulanceassistenter (EMT-basic) og ambulancebehandlere (EMT) i hver studiegruppe.

Deltagerne blev udvalgt i teams og deltog ligeledes i disse teams ved dataregistrering.

Udvælgelsen af de 32 teams skete via Akutberedskabets vagtcentral, i forbindelse med at ambulancen skulle overdrage en patient til hospitalet i enten Herlev eller Hvidovre. 

Intervention – hvilken intervention blev gjort?

En Accuvent tryksensor, blev monteret mellem ventilationsballonen og ET-tuben som var anlagt på simulationsdukken. 

Accuvent Zoll.com

En ZOLL X-series blev stillet til rådighed, hvorfra begge grupper fik real-time feedback, på deres brystkompressioner under forsøget. Samtidig fik interventionsgruppen mulighed for real-time feedback på deres ventilationer via ZOLL X-series, der blev indstillet til at vise både ventilationsfrekvens, tidalvolumen, nedtællingsur til næste ventilation samt ventilations kvalitetsindikator. 

Personalet der blev randomiseret til interventionsgruppen, deltog inden at simulationen blev påbegyndt, i en kort træning hvor de blev introduceret til anvendelse af real-time ventilations feedback modul. 

Comparison – hvordan blev der foretaget en sammenligning med interventionen?

Personalet der blev randomiseret til sammenligningsgruppen havde samme udstyr til rådighed som interventionsgruppen. 

Forskellen på de grupper var, at sammenligningsgruppen ikke havde adgang til real-time ventilations feedback. 

Til gengæld blev gruppen gjort opmærksom på gældende guidelines for ventilation af den intuberede patient med hjertestop (10:1 frekvens under kontinuerlige brystkompressioner, samt 500-600 ml pr ventilation). Og fik efterfølgende mulighed for at træne manuel ventilation, førend at dataindsamlingen blev påbegyndt. 

Outcome – hvad er primære og evt sekundære outcome?

Det primære outcome, var at opnå kvalitetsventilation. Defineret som værende en ventilationsfrekvens mellem 8 og 10, samt en tidalvolumen mellem 500-600 ml for hver ventilation.

Hvad er forfatterens konklusion.

EMS personale som anvender real-time ventilations feedback, opnår højere succesrate, i forhold til ventilations frekvens samt tidalvolumen under hjertestopbehandling, sammenlignet med EMS personale som ikke anvender real-time feedback.

Kvalitets tjekliste:

Deltagerne blev radomiseret?

Ja, deltagerne blev randomiseret. 

Randomiseringsprocessen var blændet?

Ja – man bør dog, ved evt. større studier i fremtiden, gøre mere for at blænde randomiseringen af deltagerne yderligere. Særligt under randomiseringsprocessen som inddelte deltagerne i de to studiearme. 

Samtidig kan man diskutere om metoden med, at det er de tekniske disponenter på regionens VC, som vurdere hvorvidt et beredskab kan udtages til deltagelse i studiet, er optimal eller ej. Der kunne godt være mulighed for selektionsbias, i forhold til BLS vs ALS enhed som udtages. 

Deltagerne blev analyseret i de grupper som de var blevet randomiseret til?

Ja – det blev de.

Deltagerne blev rekrutteret fortløbende (tilfældigt), og uden selektionsbias?

Det kan man ikke læse ud fra studiet. Det bør beskrives i metodenbeskrivelsen bag studiet.

Deltagerne var sammenlignelige i begge studiearme?

Ja, i det store hele. Dog er det værd at lægge mærke til den gennemsnitlige anciennitet i de to grupper. Den ene gruppe havde 3,5 års mere erfaring, i gennemsnit – hvilket muligvis kan have haft en indflydelse på den data som blev indsamlet. 

Deltagerne var uvist om deres gruppetildeling?

Ja. Deltagerne blev ikke fortalt, hvorfor de skulle deltage i studiet. 

Begge deltagergrupper havde samme tilgang til studiet, på nær selve interventionen?

Ja. Man kunne dog godt have været mere specifik i, hvor meget de enkelte deltagere skulle “øve”, inden at data indsamlingen gik i gang.

Opfølgning på begge studiearme var vellykket? (minimum 80%)

Ja. Hele datagrundlaget fra begge studiegrupper blev inkludert. Og grundet studiets opbygning, skal der ikke foretages yderligere opfølgning.  

Effekten af interventionen var tilstrækkelig, til at man så signifikant effekt?

Ja. I interventionsgruppen så man en gennemsnitlig succesrate (ventilationsfrekvens og tidalvolumen), på 75,3%. Hvorimod at man så en gennemsnitlig succesrate i kontrolgruppen på 22,1%.    

Vores kommentarer:

Et godt og spændende studie, som virkelig giver indblik i, hvor svært det er at yde kvalitets ventilaton til patienten med hjertestop.

Specielt er det interessant, at man i kontrolgruppen ventilerede med tidalvolumer på mellem 8,4 – 66,7 procent af den anbefalede tidalvolumen på 500-600 ml pr. ventilation. Hvorimod at man i interventionsgruppen ventiler med 64,9 – 83,8 procent af den anbefalede tidalvolumen. 

Med real-time feedback på ventilationenrne, steg succesraten med over 50%. Det er i vores optik, en meget signifikant forskel! Og et vigtigt signal som sendes, og som bør huske os på, hvor svær en manøvre det faktisk er at ventilere en patient. 

Ventilation af en patient, intuberet eller ej, bør udføres med den største omhu og ydmyghed. Samtidig er ventilation en procedure som bør trænes ofte. Det er trods alt en procedure som udføres relativt sjældent og det er derfor svært og opretholde tilstrækkelig rutine.

Det kunne være interessant at udføre samme forsøg med andre devices, såsom IGel, LMA eller LTtube – eller ved blot at bruge almindelige maskeventilation, og samtidig udfører hjertestops simulation i forholdet 30:2

Ovenstående er vores fortolkning af det pågældende studie. Vi opfordrer derfor alle til at lave deres egen analyse – og evt. dele den med os her på bloggen.

Martin Matzen on Twitter
Martin Matzen
Family man and Paramedic with a twist

En kommentar

Skriv et svar til Rasmus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »