Podcast

Tranexamsyre til traumatisk hjerneskade CRASH 3 | ep. 39

Tranexamsyre hjælper til at begrænse eller stoppe blødninger, det ved vi. Mange studier har vist god effekt i forskellige tilstande og det er ved at være standard ved traumer med store blødninger eller mistanke om store blødninger. Men patienter med traumatisk hjerneskade har indtil nu ikke være omfattet af denne behandlingsmulighed. Der har simpelthen ikke været nok data til at understøtte en sådan behandling – men det har et nyt studie fra oktober 2019, måske mulighed for at ændre på.

CRASH-3 er et stort internationalt randomiseret studie, som har fokuseret specifikt på behandling med tranexamsyre, til patienten med traumatisk hjerneskade.

Vi har set nærmere på resultaterne og så har vi vendt dem med vores gode kollega og ekspert i blødning og transfusioner Jakob Stensballe.

Derfor kigger vi i denne episode sammen med Jakob nærmere på om studiet, kan være med til at ændre på de nuværende anbefalinger, der er i Danmark og på om det er noget, der også skal implementeres bredt præhospitalt.
Vi vender også hvordan tranexamsyre virker og hvilke andre tilstande det også kan anvendes til præhospitalt.

Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Podbean. Nu også via TUNE IN, STITCHER, Podimo

Støt på 10er

Jakob Stensballe

Overlæge, Ph.D., Lægefagligt ansvarlig for Region H’s Blødningsvagt, Anæstesi og operationsklinikken & TraumeCentret, HOC, Rigshospitalet

Jakob har sin daglige gang på Rigshospitalet men kører også akutlægebil i Region H. Samtidig er han en dedikeret forsker og har i mange år været med til at producere studier udefra Blodbanken på Rigshospitalet.




Referencer

Artikler

  1. Roberts I. CRASH-3. The Lancet. https://www.thelancet.com/. Published October 14, 2019. Accessed October 14, 2019.
  2. Roberts I, Shakur H, Coats T, et al. The CRASH-2 trial: a randomised controlled trial and economic evaluation of the effects of tranexamic acid on death, vascular occlusive events and transfusion requirement in bleeding trauma patients. Health Technol Assess. March 2013. doi:10.3310/hta17100
  3. The Lancet. WOMAN: reducing maternal deaths with tranexamic acid. The Lancet. May 2017:2081. doi:10.1016/s0140-6736(17)31111-xSøgning på TXA via Pubmed
  4. Inhalation af TXA til hæmoptyse – 5 ml TXA 
  5. Følg studiet vedr. højere dosis fra ROC gruppen i USA
  6. https://neurotrauma.nu/snc-members/

Andre FOAM ressourcer om CRASH 3

  1.  St. Emlyn’s: (blogpost og podcast) JC – Tranexamic Acid (TXA) in Head Injury. The CRASH-3 Results
  2. The SGEM (podcast): SGEM#270 – CRASH-3 TXA fro Traumatic Head Bleeds
  3. PulmCrit: Tranexamic Acid For Traumatic Brain Injury (CRASH3)
  4. EMNerd: The Case of the Indecisive Antidote
  5. EMLit of Note: CRASH-3!
  6. The Resus Room (podcast): CRASH-3
  7. BadEM: CRASH 3
  8. The BREACH: CRASH-3 – Tranexamic Acid for Intracranial Hemorrhage
  9. Journal Feed: CRASH-3 – TXA for TBI
  10. First10EM: CRASH3 – TXA is No Wonder Drug
  11. The Bottom Line: CRASH-3

Tak til Tania Marie Christine Christensen for hjælpen med vores introspeak. Tania arbejder til dagligt på Region sjællands vagtcentral og netop med udkald og disponering af ambulancer. Tak for hjælpen med at skab liv i vores lyd


Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.

Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5, 10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.

Støt på 10er
Morten Lindkvist on Twitter
Morten Lindkvist
A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

6 kommentarer

  • Thomas Villadsen

    Jeg måtte også lige give den et ekstra lyt på løbeturen i dag. Kan Jakob Stens alle fortælle om der skal gives TXA til patienter som har en kritisk blødning som følge af ekstramitetsskade. Når den er standses med en tornique. Det kunne være en selvmordsforsøg eller knusning af under en.
    Håber spørgsmålet giver mening?

    Mvh
    Thomas

    • Morten Lindkvist

      Hej Thomas. Det er et super godt spørgsmål. Det logiske er jo selvfølgelig at sige ja for der er jo en storblødning og den er jo ikke stoppet af at påføre tournique men tilførslen af blod er stoppet, men det skaber jo ikke koagulation da det kræver perfusion af området med blodkomponenter og koagulations faktorer. Spændende tanke. Den er sendt videre til Jakob.

      Morten

    • Jakob Stensballe

      Kære Thomas,
      Det korte svar er JA som Morten skriver. Den etablerede indikation for TXA til traumer er pågående eller mistænkt betydelig blødning (dvs ekstrakranielt hvor intrakranielt efter traume er det nye). Betydelig traumeblødning medfører koagulopati (blødningsforstyrrelse) i 30-40% af traumepatienter som opstår INDEN du ankommer til skadestedet og uafhængig af hvad du gør på skadestedet. Det er her TXA gør en forskel for overlevelse. Faktisk er det således at tourniquet (TQ) anvendelse potentielt forværrer koagulopatien yderligere med fibrinolytisk aktivering pga iskæmi/reperfusionsskade (perfusion stop og re-start når TQ fjernes), hvilket yderligere understøtter brugen af TXA (som jo er anti-fibrinolytisk:-).
      En anden ting:-), vi skal huske på at TQ skal bruges til de rigtige patienter, dvs de arterielle blødning hvor blødningen ikke kan stoppes på anden måde (compress/packing) da blodtilstrømning til extremiteten stopper og blivende iskæmiske alvorlige skader ses. En god ide kan være efter påsættelse af TQ så fx under transport til hosp at prøve at løsne igen og hvis blødning er stoppet (v pack/compress mv) så kan den forblive løs påsat.
      BH Jakob

  • Jens Bækgaard

    Fedt svar fra Jakob Stensballe, har oplevet det samme med en venøs blødning fra en åreknude hvor manden var tæt på nedblødt. her anlagde vi TQ. og fravalgte netop TXA grundet ideen om at blødningen var stoppet. han fik TXA på traumemmodt.

    Men mit spørgsmål hvis man må stille et til Jakob går på TXA som inhalation, har netop kørt et bløder pt. kendt med Morbus Osler, stor blødning fra mund næse og øjne igennem 2 timer, men så kompleks at han danner tromber og får eliquis. efter samråd med AMK. undlades TXA. og mit spørgsmål er om det i stedet kunne gives som inhalation og dermed virke lokalt hvor blødningen er?

    Jens

  • Jakob Stensballe

    Ja Jens!

    Er det korte svar. Det er flere randomiserede studier som viser effekten af TXA ved lokal anvendelse fx ved rygkirurgi, plastikkirurgi, mundhulekirurgi og også hæmoptyse (blodig opspyt/hoste fra lunger). Ved hæmoptyse fordobles andelen der stopper hurtigt med at bløde, og andelen med behov for endovakulær behandling (coiling) falder fra 18 til 0 % (Wand et al. CHEST. 2018).
    Lokaleffekten opstår ved at bremse den naturlige lokale fibrinolyse, samt at konsolidere koaglet hvor det dannes og gøre det mere holdbart. Det gode er at TXA givet lokalt ikke optages systemisk på denne måde og dermed ikke medfører risiko for trombose.
    Lokal behandling kan dog ændre koaglet til at være mere stærk og sejt, derfor kan det udfordre i forbindelse med at cleare blodet. Fx i respirator patienter ved diffus blødning kan koaglerne godt stoppe lidt til med behov for hente dem op ved bronkoskopi.
    I din case ville jeg ikke være i tvivl, der er bestemt indikation for lokal TXA givet som inhalation 1 g TXA opblandet i 5 ml NaCl (standard system hos jer) og så kan det gentages ved længere transport.

    Bh Jakob

Skriv et svar til Morten Lindkvist Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »