I denne episode af FOAMmedicPHARMA serien taler vi om Midazolam. Vi har set på ambulancetjenestens nye antiepileptikum og hypnotikum. Mange regioner har indført Midazolam i stedet for Diazepam og derfor er det oplagt at se nærmere på det medikament. Vi forsøger os igen med en mere evidensbaseret tilgang til løsningen på vores case i et forsøg på at stimulere til kritisk tænkning når løsningen ikke er inden for de kendte instrukser.
Abonner eller hent via iTunes, Podbean, TUNE IN, Spotify, StitcherRadio, Soundcloud eller hvor du henter dine podcast.
Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.
Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5,10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.
DISCLAIMER
Det her er vores fortolkning af det pågældende medikament, det er ikke den endegyldige sandhed og vi opfordre som altid til at være kritisk over for den viden man hører og selv tjekke op på relevant viden og fakta. Du vil muligvis høre information eller om tilstande vedr. et medikament, hvor du ikke har delegation til at benytte medikamentet, men som udelukkende bliver omtalt, for at vi kan blive klogere i processen.
Denne podcast er ikke en erstatning for pro.medicin.dk eller vores lokale retningslinjer.
Links og henvisninger
Pro.medicin om benzodiazepiner (hypnotika)
Pro.medicin om Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning)
Youtube videoer som beskriver: GABA , Benzodiazepiner, Fremmende og hæmmende nervesignaler
Bøger:
Paramedic Textbook – Mosby af Mick Sanders
Medical Pharmacology at a Glance – 6 udgave
Den Præhospitale Patient – Kim Dalgaard, Kenneth Lücbke m.fl.
FOAMmedicPHARMA QUIZ
Spørgsmål og svar fra sidste episode om Ondansetron er
Spørgsmål:
Hvilket medikament vi medbringer i ambulancen, udover ondansetron, har også en veldokumenteret effekt på kvalme?
Svaret:
Tavegyl/Clemastin
Vi har trukket lod blandt de rigtige besvarelser og Vinderen af Ondansetron quizzen er Imran Khan. Imran er Ambulanceassistent og der er en lækker FOAMmedic præmie på vej til ham. Stort tillykke vi kontakter Imran for nærmere information for levering af præmien.
Spørgsmålet i quizzen i denne episode af FOAMmedicPHARMA om Midazolam er:
I kølvandet på 9/11 forsøgte den amerikanske efterretningstjeneste CIA, med alle midler at finde og jage terrorister i både ind og udland.
Historien her fortæller at læger ansatte af CIA, i perioden fra 2002 til 2007, forsøgte sig med forskellige medikamenter der kunne fungere som sandhedsserum, for at fravriste tilfangetagne potientielle terrorister viden og information, der kunne føre til flere anholdelser eller bremse eventuelle terrorangreb.
Projektet, der blev kaldt “project medication” var aldrig blevet godkendt af justitsministeriet, men udført alligevel.
Disse læger forsøgte sig blandt andet med midazolam.
Men spørgsmålet er her:
under hvilket handelsnavn benyttede lægerne i CIA midazolam?
Kender du svaret på spørgsmålet så svaret i en mail med emnet Quiz til FOAMmedic.org@gmail.com
Hej FOAMmedic.
Mega godt program!
Jeg har hørt dette afsnit og undre mig over en ting.
I slutningen på casen vælger ikke at give patienten 4 mg nasalt af midazolam men i stedet 5 mg IM.
Jeg kan ikke helt følge denne tankegang. I fortæller tidligere at biotilgængeligheden for IM er ca. 90% og 30-70% for nasalt. Dvs. at PT vil få et større biotilgængelighed af midazolam.
Man kunne jo teoretisk argumentere for, i skulle havde sænket dosis for, at holde sig på samme mængde biotilgængelighed af midazolam.
Bare en tanke…
De Bedste Hilsner
Svend Vittinghus
Hej Svend.
Tak for det gode spørgsmål og tak fordi du lytter med.
Dit spørgsmål er super godt og viser hvordan ikke, selvom vi gør os umage, får alle overvejelserne med i optagelsen. Derfor er det super godt du skriver her. Det skal også nævnes at vores løsning ikke er den endegyldige, men sådan vi tænkte den bedst kunne løses.
Vi vælger en alternativ administrationsform, i dette fiktive eksempel har de ikke normal delegation til at administrere Midazolam IM, derfor en atypisk vej og dosering. Vi ville gerne med vores valg illustrere at det er utrolig svært at være præcis med koncentrationen 5mg/ml i en stresset situation. Du har altså 1ml hvor du skal have 0,2ml fra for at komme ned på 4 mg eller måske mindre. Hvad bliver i nålen, hvad ender i subkutis, hvad spiller du når du lufter sprøjten etc.. Derfor vælger vi at sige når dosis er så tæt på 5 mg og biotilgængeligheden ved normal passage gennem næsen er 70% altså meget tæt på 90%, ja så går vi en smule op fordi det praktisk er nemmere at ramme 5 mg, samt at risikoen for at få for lav dosis eksisterer når man skal til administrere små mængder i ml uanset vej.
En anden overvejelse er også at det er svært at give IM administration, vi i det Præhospitale gør det sjældent og har ikke meget uddannelse i den administrationsvej. Det er bevist at mange ofte ligger den dybt subkutant og ikke intramuskulært hvilket også nedsætte optagelsen og i sidste ende den maksimale biotilgængelighed.
Det skema/tabel vi omtaler i episoden er fra Region Syd’s instruks. Det beskriver dosis til Midazolam ved IN og IM som samme dosering, derfor tog vi udgangspunkt i det skema som netop var lavet til samme formål. Det gør dine observationer endnu bedre fordi det betyder at du virkelig at reflekteret over de forskellige emner. Super godt gået.
Alt sammen overvejelser som vi ikke fik med i episoden, men som vi forstillede os folk kunne diskutere sig frem til, og netop med spørgsmål som dette, komme frem til alternative løsninger som kan være lige så gode som vores. Måske det egner sig til en lille Wee inden længe som følger op på casen og det gode spørgsmål.
Morten