Den præhospitale behandling i Danmark har udviklet sig meget over de sidste to årtier. Ambulancepersonalet i Danmark udfører dagligt avanceret vurdering og behandling af patienter uden for sygehusene. Vurdering og behandling som for bare 20 år siden ikke var mulig. Ambulancereddernes delegerede kompetencer er i dag krævende og under konstant udvikling. For at denne udvikling kan fortsætte, kræves det, at vi-de præhospitale eksperter-fortsætter den udvikling.
Historisk set har ansvaret for udvikling og kompetenceløft været placeret hos de præhospitale organisationer og de delegerende læger. Men er det fremtiden? Det mener vi i FOAMmedic ikke det er. For at blive en bæredygtig profession skal vi dokumentere og berette, om de mange gode ting vi kan og gør præhospitalt. En selvforsynende profession leverer forskning, der understøtter det, vi allerede gør i dag, for dermed at kunne argumentere for forsat at yde den behandling og evt. udbygge professionens kompetencer. Et mål ude i horisonten kunne være at vores kompetencer ikke skal delegeres, men vi i stedet kunne arbejde inden for et sæt rammer, som er nedsat af et nationalt rådgivende råd bestående af bl.a. kvalificerede paramedicinere, som refererede til fx sundhedsstyrelsen.
Derfor følger FOAMmedic med i et spændende tiltag, som Region Hovedstadens Akutberedskab har sat i gang, nemlig en præhospital ph.d., som laves af paramediciner Rasmus Lyngby. Det betyder at ambulancefaget nu er med til at levere data og resultater til at forbedre behandlingen til gavn for patienterne, det er yderst positivt og et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores profession.
Jeg har mødt Rasmus til en snak om hans projekt, og om hvad det vil sige pludselig at være ph.d.-studerende. Rasmus er 39 år og arbejder til daglig i Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Han blev uddannet paramediciner i 2016, hvor han samtidig læste en bachelor i præhospital medicin ved University of Coventry og efterfølgende en Master i sundhedsforskning ved Stirling University.
Jeg mødtes med Rasmus i starten af december 2018, til en snak om de forskellige dele af hans ph.d. projekt, men også om hvad det vil sige at lave en ph.d. For vii FOAMmedic er meget begejstret over at skulle følge den første danske ph.d. skrevet af en paramediciner. Udover denne blog fik vi også optaget den første af en række podcasts omhandlende Rasmus’ ph.d. I denne første podcast var vi, udover selve projektets opstart, også interesseret i hvordan livet som forsker er. For det indebærer med garanti muligheden for at købe dyr kunst, erhvervelse af ny bil og mulighed for privat espressomaskine på kontoret, eller hvad??
Hvad definerer en ph.d.? Og er der noget som skal være med, eller bestemmer man selv?
Overordnet set så er en ph.d. en forskeruddannelse og samtidig en akademisk grad. Man kan ikke selv bestemme, hvad der skal med. Der er nogle grundkrav, som forløbet skal leve op til.
- Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).
- Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point.
- Deltagelse i aktive forskningsmiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.
- Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling, der så vidt muligt, er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt.
- Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
- Forsvar af ph.d.-afhandlingen.
Note: Der er flere forskellige rammer for, hvad en ph.d. skal indeholde. Det afhænger af, om den gennemføres på et dansk universitet eller et universitet i et andet land. Overordnet set rammes mange af de samme punkter, men der kan være enkelte afvigelser. Læs mere om de forskellige rammer her: UK, US, DK
Great news today!!
Denmark 🇩🇰 has been added to the Paramedic PhD registry 🚑🎓 Good luck with your studies Rasmus Meyer Lyngby 🤞@trygfonden @proftomquinn https://t.co/9nWj6g8q3Y#ParaPhD
— Paramedic PhD (@ParamedicPhD) September 24, 2018
Er der forskel på om det er en paramediciner, en sygeplejerske eller en læge som skal lave en ph.d., eller er reglerne de samme?
Nej. Der er ikke forskel. Uanset hvilken sundhedsfaglig faggruppe man tilhører, så skal en ph.d. opfylde de samme grundkrav. Der kan så være nogle mindre forskelle fra land til land, men generelt så er en ph.d. en ph.d.. Indholdet eller det emne man vælger til sin ph.d., er selvfølgelig meget farvet af hvilken baggrund man har, men uddannelsen og kravene er de samme. Det bestemmes alt sammen af, hvilket universitet og fakultet man er indskrevet på.
Hvor lang tid tager det?
En ph.d. er normeret til 3 år, men man kan vælge at tage den på deltid. Det er lidt forskelligt,hvor lang tid man må bruge. Jeg tror de fleste universiteter har et max på 6-8 år.
Er du alene eller er I en gruppe?
Man kan ikke lave en ph.d. som en gruppe. Det er en uddannelse, og derfor er man som udgangspunkt alene. Man ser nogle gange, at de data der samles, hvis man vælger at samle sine egne data, kan bruges af andre til studier indenfor samme område, men med et andet fokus. Ofte er de studier af mindre omfang og lavet af andre, f.eks. bachelor eller kandidatstuderende. Derfor er det ikke utænkeligt, at et ph.d.-studie og en ph.d.-studerende medvirker til en række andre studier i forløbet.
Hvem er din vejleder?
Jeg er indskrevet på Kingston University, og derfor kan sammensætningen af vejledere virke ret omfattende. Man skal huske, at vejledere også deles op i en eller to primære og så en række andre, der er ressourcepersoner med hvert deres kompetenceområde. Sammensætningen er ret vigtig og nok i virkeligheden det, der betyder mest gennem forløbet. Fra Kingston har jeg været så heldig at få professor Tom Quinn som vejleder. Han er forfatter på det nyligt publicerede studie om adrenalin ved præhospital hjertestop. I Danmark har jeg yderligere 3 vejledere, bl.a. Charlotte Barfod, som er ansvarlig læge for ambulancedriften i Region Hovedstaden.
Hvem betaler for 3 års ph.d.-projekt?
Denne ph.d. betales af Akutberedskabet, mens de projekter som min ph.d. indeholder finansieres via fondsbevillinger. Lige nu er det Trygfondens projekt jeg arbejder på, og derfor er de næste 2 år finansieret af dem.
Nå, det var det basale og mere praktiske om en ph.d. Hvad handler den så om? Hvis man altså kan spørge om det så kortfattet om et måske komplekst projekt?
Det overordnede tema er præhospitale hjertestop, og den HLR-kvalitet vi som ambulancefolk præsterer i et genoplivningsforsøg. Konkret kigger vi på hvor gode vi er, og om vi kan blive bedre ved at indføre forskellige former for feedback under og efter et hjertestop.
Er der udfordringer med kvaliteten af genoplivning nu?
Det kan jeg faktisk ikke svare på. For at vi kan undersøge, om de ændringer vi vil afprøve har en effekt, så er vi nødt til at have en status, kaldet en baseline, som vi kan sammenligne med. Altså en ”før” og ”efter” måling. Da vi ikke tidligere i samme omfang har kunne målevores HLR-kvalitet, er vi derfor i gang med at indsamle data på den nuværende kvalitet.
Netop her er det super vigtigt, at vi som fag accepterer, at hvis vi vil udvikle vores fagområde, så er vi nødt til at levere den data, der skal bruges til at understøtte udviklingen af vores fag.
Er der udfordringer med projektet lige nu?
Initialt er udfordringen at få beskrevet projektet og få skrevet en protokol, som er en manual eller drejebog for et projekt. Den næste store udfordring er så at finde penge til såvel ph.d.’en,som de projekter som skal gennemføres. Det er meget forskelligt, hvordan man griber det an. De udfordringer der følger med, afhænger af hvilket projekt man laver, og de forskellige faser der er i et projekt. Konkret er en stor udfordring i mit projekt at få indsamlet data på alle de hjertestop, som ambulancerne kører til. I øjeblikket får vi data på ca. 80% af hjertestoppene, og det er en udfordring at få det tal så højt som muligt. Netop her er det super vigtigt, at vi som fag accepterer, at hvis vi vil udvikle vores fagområde, så er vi nødt til at levere den data, der skal bruges til at understøtte udviklingen af vores fag.
Er din protokol offentlig og tilgængelig.
Nej. Der er ikke noget krav om at en protokol offentliggøres, men det kan være en god ide.
Hvad er du helt praktisk i gang med lige nu i de her dage?
Lige nu bidrager jeg til en årlig efteruddannelsesdag af ambulancefolkene i Region Hovedstaden. Derudover er jeg ved at skrive et abstract, der skal indsendes til EMS konferencen i Madrid i april. Hvis det accepteres,vil man her kunne se de første overordnede resultater af dataindsamlingen.
Hvordan er det at arbejde på den måde, når nu reddere plejer at være kendt for at sige:”vi er praktikere, som ikke kan lide at sidde stille”.
Det kan godt blive meget administrativt, men jeg har haft mulighed for og valgt at fastholde 50 % af min tid på lægebilen, hvilket er godt afbræk og en stor fordel, da jeg beholder en praksisnær tilgang til forskningen. Forskningen kan godt være tung og kræve, at man forholder sig meget teoretisk til en række problemstillinger, som kan virke meget langt fra det, der er vores kernekompetence som ambulancefolk. Det skal man være indstillet på. Til gengæld er erfaringen fra den operative del af det præhospitale arbejde et kæmpe plus, og helt klart en overset kompetence når der forskes præhospitalt.
Hvad skal der ske det næste halve år?
Det næste halve år skal der fortsat indsamles data, og vi skal gøre klar til at aktivere den visuelle feedback feature på vores nye zoll defier. Jeg har en masse data, jeg skal begynde at grave mig ned i, og forhåbentlig begynde at skrive lidt, når vi kommer længere ind i det nye år.
Mit møde med Rasmus var inspirerende på flere områder. Det var spændende at få indsigt i, hvad det indebærer at være ph.d. -studerende, og det er åbenbart ikke så afslappende og bekymringsfrit som man kunne forstille sig. Det er også inspirerende at høre om tankerne bag det at producere forskning, altså den viden der danner grundlagfor det vi alle sammen laver til daglig.
Det virker som et spændende projekt, Rasmus har stablet på benene. Selve ideen med først at afdække kvaliteten for så efterfølgende at vurdere om feedback i forskellige former – både audio/visuelt via defibrillatoren under hjertestoppet og via en defusing efter hjertestoppet – er super spændende. Hele FOAMmedic teamet glæder sig til at følge med i Rasmus´ projekt, og ikke mindst høre mere om de erfaringer, han gør sig undervejs.
Vi har aftalt at mødes med Rasmus igen til sommer, for at høre hvor langt han er kommet, og om der er nogen nye udfordringer. Måske vi er så heldige at hans abstract er færdigt, og måske han har analyseret noget af den indsamlede data.
Der skal lyde en stor tak til Rasmus fra os i FOAMmedic, fordi du tog dig tid til at fortælle om dit projekt og dine tanker. Du ønskes alt mulig held og lykke med projektet.
