ERC Guidelines 2025 – Hvad er nyt, og hvad betyder det for os i ambulancen

Opdateret i løbet af konferencen med små ændringer sidst 25 okt. kl 10:22

Så skete det endelig! Efter fem års forskning, udvikling og debat har European Resuscitation Council (ERC) i dag offentliggjort de nye 2025 guidelines for genoplivning.

FOAMmedic giver dig her et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer, især med fokus på ALS og præhospital relevans. Det refleksioner fra de netop publicerede guidelines og de spændende elementer ERC konferencens første dag bød på.

Opdateret i løbet af konferencen med små ændringer sidst 25 okt. kl 10:22 markeret med blå

Så skete det endelig! Efter fem års forskning, udvikling og debat har European Resuscitation Council (ERC) i dag offentliggjort de nye 2025 guidelines for genoplivning.
De nye retningslinjer bygger på den nyeste forskning og ILCOR’s CoSTR 2025 og de sætter nye rammerne for, hvordan vi de næste 5 år arbejder med genoplivning både på gaden, i ambulancen og i hospitalssystemet.

FOAMmedic giver dig her et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer, især med fokus på ALS og præhospital relevans. Det refleksioner fra de netop publicerede guidelines og de spændende elementer ERC konferencens første dag bød på.
Det er ikke en fuld gennemgang men et hurtigt, kollegialt brush-up så du ved, hvad du skal orientere dig mod. Du skal som altid holde dig opdateret i egen organisation omkring overgang og evt. implementering.

ERC’s nye udgave går i en mere helhedsorienteret retning.
Der er ikke kun fokus på selve hjertestoppet men hele kæden: fra forebyggelse til rehabilitering.

Overordnet nyt i ERC Guidelines 2025

De vigtigste ændringer i overblik:

  • Den klassiske “Chain of Survival” er justeret med survival & ecovery som nyt og tydeligt fokuspunkt. og så er tidlig HLR og defibrillering slået sammen
  • Større vægt på forebyggelse af hjertestop og opfølgning efter overlevelse.
  • CPR i skoler, sociale medier og samfundsengagement skal gøre flere klar til at handle.
  • Feedback, teknologi og kvalitetssikring fylder mere i både undervisning og praksis.
  • Teamdynamik og kommunikation er nu tydeligere fremhævet som en del af klinisk kompetence.
Chain of survival 2025
Chain of survival 2025

I afsnittet omkring basal genoplivning hos voksne anbefales der nu at man allerede ved bevidstløshed alene ringer efter akut hjælp via 1-1-2.

FOAMmedics refleksion: Præhospitalt kan det måske oversættes til en vinkel på at vi skal kalde hjælp/flere hænder tidligt. Selv for erfarne og veluddannede sundhedsprofessionelle kan det være svært at erkende fravær af normal vjertrækning.

Advanced Life Support (ALS) – kendt form, nye farver og skærpet fokus

Ved første blik ligner ALS-algoritmen den, vi kender fra 2021.
Der er dog små og vigtige ændringer, som styrker struktur, timing og klinisk beslutningstagning.

Medicin og rytmer

Adrenalin gives fortsat hver 3.–5. minut ved ikke-stødbar rytme og ved stødbar efter 3. stød.

Amiodaron gives stadig efter 3. stød (og igen efter 5. stød) intet nyt her, men der er større fokus på timing og kontekst.

Rutine brug ikke anbefalet: Giv ikke rutinemæssig calcium, sodium bicarbonate eller corticosteroider under hjertestop

Væske: Giv kun væske hvis du mistænker hypovolæmi som udløsende årsag.

Vedr. medicinering ved three stacked shocks er der sneget sig en fejl ind i den fulde guideline tekst. Det skal forsat opfattes som 3 stød mod refraktær stødbar rytme og derfor skal der gives Amiodarone, men det tæller som en stød cyklus i forhold til adrenalin. I Rotterdam havde vi muligheden for at spørge forfatteren som beklagede at denne formulering var kommet med. Det bliver rettet så snart det er muligt.

Defibrillering

Refraktær stødbar rytme: Skift vektor ved at flytte til antero-posterioer (AP) pads placering og eventuelt højere energi anbefales; dual sequential defibrillation (DSD) frarådes stadig rutinemæssigt.

Samme energy til adipøse patienter: Der er nu ingen anbefaling om at øge hurtigere i joule eller bruge alternative stødprotokoller til overvægtige patienter.

Stød afgivelse under mekanisk hjertemassage: Der noteres at det nu er sikkert i at afgive et stød til patienten på en stødbarrytme mens der gives hjertemassage fra en mekanisk device.
FOAMmedic refleksion: Dette bør nok indføres lokalt så alle er orienteret og samarbejdet ikke påvirkes af dette.

Stød afgivelse ikke anbefalet under manuel hjertemassage: Selvom mange forsøg og ideer er testet er der forsat ikke anbefaling om stødafgivelse under manuel hjertemassage uanset type af handsker.

Luftvej og ventilation

Generelt: Der er tydeligt lagt fokus på at kvaliteten af ventilationer under HLR har stor påvirkning på det endelige resultat. Der præciseres at der skal vores fokus på thorax hævning som indikation for at lungerne fyldes, og der skal bør monitoreres med ETCO2 for at bekræfte at der sker ventilation.

Fokus på progressiv “airway management“: start simpelt, eskaler efter kompetence og situation.

Høj fraktion af oxygen: Der er meget snak om dosering af ilt til patienter. Det anbefales stadig at der under genoplivning gives højest mulige ilt fraktion.

Brug kapnografi til bekræftelse af tubeplacering og til monitorering af kvaliteten af behandlingen.

Supraglottisk luftvej: i-gel foretrækkes frem for larynxgeal-tube. Traditionel larynxmaske med cuff beskrives ikke.

Tracheal intubation: Bør kun udføres af personer med >95 % succesrate (inden for to forsøg).
FOAMmedic refleksion: Her kan man overveje om situationen kan optimeres således at der bliver et bedre udgangspunkt i den aktuelle situation hvilket vil øge muligheden for et succesfuldt forsøg.

Mekanisk kompressions maskine

Det er forsat ikke anbefalet at der rutinemæssigt anvendes mekanisk kompressionsmaksine. Det anbefales kun når det ikke er muligt at give høj kvalitets manuelle kompressioner som fx. ved forflytning eller transport i ambulance.

ROSC og efterbehandling

Når jeres team efter en god indsats opnår cirkulation hos patienten så er der nu ekstra fokus på mere præcise parameter.

ParameterMål
SpO₂94–98 %
PaCO₂ alternativ ETCO₂4,6–6,0 kPa
Systolisk BT> 100 mmHg

Fokus er på tidlig stabilisering og årsagsafklaring (H’er og T’er).
ERC lægger vægt på, at arbejdet ikke slutter ved ROSC , tværtimod starter en ny fase med styring af patientens fysiologi og forebyggelse af sekundær skade.

FOAMmedic refleksion: Præhospitalt kan vi ikke starte de specifikke tiltag i postresucitation algoritmen, men vi kan bidrage til et få fokus på stabile parameter, sikring af luftvejen og alt efter hvilken reversibel årsat der mistænkes kan behandlingen justeres der efter. Vi kan også være ekstra opmærksomme så vi kan forebygge hjertestop igen eller være klar til at opstarte ALS algoritmen hurtigt hvis nødvendigt.

Takykardi og bradykardi – små justeringer

Der er ikke sket noget stort og spændende men der er små justeringer med disse to periarrest algoritmer. De har fået et opdateret design som resten af materialet som man lige skal vende sig til.

Takykardi

Bradykardi

Selve algoritmen har ikke nogen ændringen i behandlingen, den har fået et opdateret “2025” design. En enkelt ting vedr. 3. grads AV-blok er justeret i de fulde guidelines. Der har gennem flere år været en diskussion om atropin skulle administreres til alle 3. grads AV-blok. Det har ERC nu valgt at adressere i 2025 guidelines. “Giv IKKE atropine til patienter med “High degree” AV-blok (defineret som 2. grads type II og 3. grads) med brede QRS komplekser. Det er ikke effektivt og kan forværre blokket.”

Se mere under de fulde ALS adults guidelines side 10.

Special circumstances

Hypotermi

Der er lavet flere ændringer og tilføjelser i algoritmen. Ændringerne er mest vedr. skader i forbindelse med laviner. Det ændrer ikke meget i behandlingen af hypotermi i danmark da vi sjældent har patienter der er ram af laviner. Der er nu lavet en opdeling og en ekstra algoritme til at støtte beslutningstagningen i forbindelse med.

En ting som kan være relevant for os, som nørder guidelines i Danmark, er vedr. brugen af adrenalin hos en patient med svær hypotermi, temperatur under 30 grader. Algoritmen skriver forsat at man skal fraholde brugen af adrenalin. Grunden er at patienten er i en hypometabolisk tilstand grundet den lave temperatur og derfor ikke omsætter medicinen i samme hastighed og evt. kan ende med uønskede effekter i forbindelse med opvarmningen og øget kropstemperatur.

Der er dog i afsnittet om “special circumstances” vedr. Hypotermi tilføjet en lille kommentar om at man kan overveje at give 1 mg adrenalin, én gang, for evt. at øge muligheden for ROSC.

Special circumstances, Hypothermia side 8

Drukning – små men betydningsfulde ændringer

Fokus på tidlige indblæsninger, 5 før hjertemassage startes. Gælder både børn og voksne, med anbefaling om ilt, hvis muligt.

Opsummering – Hvad betyder det for os i ambulancen?

Selvom de nye guidelines ikke vender alt på hovedet, så styrker de det, vi allerede gør godt.
For os i det præhospitale miljø er der især tre pointer, der står tydeligt:

Generelt
– Forsat IV adgang før IO, maks 2 forsøg, dog IO først ved indtryk om svære forhold for IV.
– Der er øget fokus på gode ventilationer. 2 personers ventilation skal prioriteres ved Maske/pose ventilation
– Anvend feedback modeller HLR træning og i behanling af hjertestop. Dette øger kvaliteten markant.

– Forsat ingen anbefaling for rutinemæssig brug af mekanisk kompressionsmaskine.
– SGA bør være en iGel hvis muligt
– Skift pads placering til AP ved refraktær stødbar rytme (3 stød).
– Ved bradykardi skal der ikke gives atropin til 2. grads type II og 3. grads AV blok med bredde QRS
– Ved hypotermi under 30 grader overvej 1 mg adrenalin én gang, indtil temp. er over 30 grader.

Team og kommunikation
– ERC 2025 skubber endnu mere mod “human factors”.
– Teamlederrollen skal være tydelig, kommunikationen kort, og opgaver fordelt fra start.

Kvalitet før kvantitet
– Fokus på kontinuerlig kompression, minimal hands-off tid og brug af feedbacksystemer.
– Husk: kvaliteten af CPR > mængden af avanceret udstyr.

Tidlig årsagstænkning
– H’er og T’er skal ikke bare nævnes – de skal arbejdes aktivt med undervejs.
– Vær nysgerrig på rytmen og patientens baggrund.


Referencer:

https://www.erc.edu/science-research/guidelines/guidelines-2025/guidelines-2025-english

https://genoplivning.dk/viden-for-professionelle/materialer-om-genoplivning/

Morten Lindkvist
Morten Lindkvist

A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Artikler: 91

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »