På FAST22 konferencen i Las Vegas, kom grundlægger af Flightbridgeed og medarrangør af FAST22, Eric Bauer, med en interessant udtalelse.
I forbindelse med et oplæg på konferencen, sagde Eric Bauer nemlig, at han så ultralyd som et vigtigt præhospitalt diagnostik værktøj. Og som noget der bør anvendes rutinemæssigt af Paramediciner i USA. Eric Bauer udtalte, We in the EMS – We Have to Own That Shit!
Det naturlige spørgsmål er så – skal ultralyd, i fremtiden, også kunne tilbydes som en grundlæggende undersøgelsesmulighed i den danske ambulancetjeneste? Og kan en uddannet Ambulancebehandler eller Paramediciner, udføre diagnostiske undersøgelser med ultralyd?
To spørgsmål, hvor der sikkert er argumenter både for og imod. Min første indskydelse er, dog uden tøven – Ja! I fremtiden bør der være ultralyd i ambulancerne som en del af den grundlæggende diagnostik.
Ultralyd vil, efter min overbevisning, blive det nye EKG12 i ambulancerne. Og jeg er overbevist om at, vi i ambulancetjenesten, vil tage ultralyd til os – på samme måde som vores faggruppe har taget EKG12 til sig.
Rigtig mange i ambulancetjenesten er yderst kompetente og engageret i tolkningen af EKG12. Og derfor er det oplagt at tro, at lige så mange kollegaer vil være lige så engageret i anvendelsen af ultralyd præhospitalt.
Et dansk studie som var en del af en større undersøgelse, der skulle klarlægge mulige nye undersøgelses- og behandlingstiltag, af KOL patienten, præhospitalt i Region Syddanmark.
Studiet blev gennemgået, af medforfatter og Akutlæge, Søren Mikkelsen på det præhospitale forskningssymposie i Region Midt, den 2. Marts 2022.
Lyt med her: KOL patienternes opfattelse af afslutning i hjemmet v/ Søren Mikkelsen 00.39.56
Derudover er undersøgelsen blevet omtalt i en artikel i magasinet Dagens medicin, d. 8 september 2021.
Studiet havde specifikt fokus på to primære outcomes.
- Undersøge anvendelighed (feasibility) og kvalitet af prehospital ultralyd, udført af en Ambulancebehandler eller Paramediciner.
- Undersøge om ultralyd ændrede på håndteringen af patienten.
Ambulancepersonalet som deltog i studiet, blev tildelt 4 timers uddannelse i thorakal ultralydsundersøgelse. Ultralydsundersøgelserne blev optaget og efterfølgende evalueret, af en erfaren thorakal ultralyds specialist, uden at pågældende specialist havde nogen informationer om patient, symptomer eller hvem det udførende personale var.
Kvaliteten for ultralyds billederne blev scoret på en skala fra 1-5, hvoraf 1 karateriseres som lav kvalitet og 5 karakteriseres som høj kvalitet.
631 ultralydsundersøgelser blev udført i perioden November 2018 til April 2020. 590 af disse undersøgelser blev inkluderet i studiet og gennemgået af en erfaren ultralyds specialist.
Størstedelen af ultralydsundersøgelserne, (68,5%) blev vurderet til at have en kvalitets score på 3 eller derovre. Og med en median score på 3,32.
Den efterfølgende gennemgang af ultralydsbillederne viste, at ultralyds specialisterne og ambulancepersonalet i 87,7% af ultralydsundersøgelserne, var enige om at beskrive den normale ultralydsscanning (svarende til at beskrive, det normale EKG12).
Samtidig var der enighed i 96,3% af ultralydsundersøgelserne, hvor ambulancepersonalet havde konstateret væske i lungehulen hos patienten.
I 11,7% af tilfældene, betød ultralydsundersøgelsen, at ambulancepersonalet, enten ændrede behandlingsstrategi eller visitation af patienten.
Og så blev der i 1% af tilfældene, tilkaldt akutlægebil efter udførelse af ultralydsundersøgelsen.
Studiet konkluderer altså, at uddannet ambulancepersonale, kan levere relativ høj kvalitet i forbindelse med ultralydsundersøgelserne. Og på det præhospitale forskningssymposium, gav Søren Mikkelsen da også udtryk for, at han så et stort potentiale i, at ambulancepersonalet, i fremtiden ville kunne tilbyde denne form for undersøgelse, som en del af de grundlæggende undersøgelse af patienten.
I Dagens medicin, er hovedforfatter Pia Iben Pietersen, også kommet med hendes analyse af studiets resultater. Hun citeres for at sige; “Resultaterne understøtter, at hvis man politisk vil kigge på, at ambulancereddere skal have dette redskab, åbner det op for nogle muligheder for at stille hurtigere diagnoser for lungesymptomer”.
Vi er meget imponeret over, at vores kollegaer i studiet, efter kun 4 timers uddannelse, har kunne levere et så flot resultat.
Vi i FOAMmedic mener uden tvivl, at ultralyd har en plads i det præhospitale setup. Og vi ser meget gerne at ultralyd bliver mere udbredt på ambulancerne.
Men hvis og såfremt, at ultralyd skal være en del af udstyret på ambulancerne i fremtiden. Da håber vi, at implementering af ultralyd, bliver gennemført med fokus på kontinuerlig træning, kvalitetssikring og sparring.