Anatomiske retninger

I første del af blogpost-serien Det Medicinske Fagsprog – En introduktion til fagsproget talte vi lidt omkring baggrunden for brugen af latin og græsk ud fra et historisk perspektiv og kort omkring hvordan vi mener det gavner vores daglige præhospitale virke. I dette blogpost går vi mere i dybden med nogle af de koncepter som vi mener ligger forud for at forstå og beskrive observationer hos vores patienter. Derfor starter vi med et helt centralt koncept, nemlig anatomiske retninger og anatomiske planer. Men hvad betyder anatomi? Anatomi er oprindeligt græsk og betyder at skære fra hinanden, og på latin kaldes dette dissektion. At skære fra hinanden kommer fra at man i oldtiden studerede anatomi ved at skære en død person op for herefter at aftegne alting på et stykke papir og senere samle dette i et anatomisk atlas. Dette foregik i en stor sal, hvor mange kunne sidde og observere. Derfor har der fra starten været behov for at alle var enige om hvad der forstås ved højre, venstre, frem, tilbage i forhold til den krop man ønskede at beskrive og i forhold til hvordan kroppen lå placeret. Men beskriver vi så patienten ud fra vores egen højre, venstre, frem, tilbage eller patientens? Vi beskriver altid patienten ud fra anatomisk normalstilling(X). Anatomisk normalstilling refererer til en person der står oprejst med armene ned langs siden, håndfladerne pegene fremad og fødderne pegene fremad (BILLEDE MANGLER). Alle retninger beskrives derfor ud fra denne persons højre, venstre, frem, tilbage og mange flere retninger. Så når du sidder i bårerummet med en rygliggende patient på lejet, vil retningen ’frem’ altid være retningen op mod loftet for denne patient. Fordi alle faggrupper beskriver anatomi ud fra anatomisk normalstilling, burde der aldrig herske nogen tvivl om hvilket område af kroppen der forsøges beskrevet. For at gøre anatomiske retninger endnu mere entydige blev kroppen, også kaldet legemet, som allerede står i anatomisk normalstilling, placeres i et koordinatsystem, hvilket vi nu skal se nærmere på.

Anatomiske retninger

Legemet er placeret i et 3-dimensionelt koordinatsystem. Et 3-dimensionelt koordinatsystem betyder at der fra ét centralt punkt udgår 3 ’pile’ eller retninger, som alle er vinkelrette på hinanden Disse udgøres af en vertikal retning (op-ned), en sagital retning (frem-tilbage) og transversal retning (sidelæns). Hver af disse retninger har altså to modsætninger, fx op-ned for den vertikale. Det er vigtigt at nævne at der findes flere betegnelser for samme retning fordi nogle er specifikke for ryggen, hænderne og fødderne, men her kan også de generelle betegnelser bruges. Vi skal nu angive retninger i 4 tilfælde: 1) for hoved, hals og krop, 2) for ekstremiteterne, 3) specielt for hænder og fødder og 4) generelt.

1. Når vi beskriver hoved, hals og krop benytter vi for vertikal retning kranial-kaudal (krainal=op mod krainet, omvendt kaudal=ned mod halebenet); for sagital retning ventral-dorsal (ventral=frem mod bugen, omvendt dorsal=tilbage mod ryggen); og for transversal retning medial-lateral (medial=ind mod midten, omvendt lateral=ud mod siden).

Om vertikal retning kan også generelt bruges superior-inferior (superior=øvre, omvendt inferior=nedre); og om sagital retning anterior-posterior (anterior=forreste, omvendt posterior=bagerste).

2. Når vi beskriver ekstremiteterne, benyttes for vertikal retning proksimal-distal (proksimal=mod roden af ekstremiteten, omvendt distal=mod den frie ende). Proksimal-distal kan bruges om ekstremiteterne uanset hvilken stilling de har. Står patienten med armen over hovedet vil proksimal stadig være ’mod roden’ og distal også stadig ’mod den frie ende’, altså mod fingerspidserne. Vi kan også udad og indad rotere både arme og ben, og her benyttes medial rotation om indadrotation og lateral rotation om udadrotation.
3. Specielt for hånden i sagital retning benyttes palmar-dorsal (palmar=mod håndfladen, omvendt dorsal=mod håndryggen); specielt for foden i sagital retning benyttes plantar-dorsal (plantar=mod fodsålen, omvendt dorsal=mod fodryggen).
4. Generelt anvendes dexter-sinister (dexter=højre, omvendt sinister=venstre); superficiel-profund (superficiel=nær overladen, omvendt profund=i dybden) og slutteligt ekstern-intern (ekstern=ydre, omvendt intern=indre).

Lad os lige opsummere nedenfor.

Opsamling på retninger

(GRAFISK)

Anatomiske planer

Mellem to retninger dannes et plan, hvori kroppen bevæger sig, fx når vi bevæger armen lateralt, bevæger den sig i frontalplanet. Vi har i alt har 3 overordnede planer. Det kan sammenlignes lidt med det koordinatsystem jorden er placeret i, altså verdenshjørnerne nord, syd, øst og vest. De 3 planer udgøres af sagitalplanet, frontalplanet og transversalplaent (BILLEDE MANGLER). Sagitalplanet ’skærer’ legemet på langs i en højre og venstre halvdel. Frontalplanet ’skærer’ legemet på langs i en forreste og bagerste halvdel. Transversalplanet ’skærer’ legemet midt over på tværs.

Anatomisk navngivning

Mange anatomiske strukturer har fået navn efter hvilket område de ligger tæt på, fx blodkaret på overarmen hedder arteria brachialis, fordi det er en arterie som løber gennem brachium som betyder overarm. Andre strukturer har fået navn efter hvilken form de har, fx den store lårmuskel musculus quadraceps, som betyder quadra=4 og ceps=hoveder, fordi det er en muskel bestående af 4 hoveder. Der findes også strukturer som både er navngivet efter beliggenhed og form, fx vores overarmsmuskel musculus biceps brachii, bi=to, ceps=hoved, brachii kommer af brachium=overarm, fordi det er en muskel bestående af to hoveder og beliggende på overarmen.

I har formentlig allerede bemærket at der foran et blodkar fx står arteria brachialis eller musculus foran en muskel. Mange anatomiske strukturer er navngivet efter hvilken ”gruppe” de tilhører. Eksempelvis starter alle arterier med arteria forkortet a. og alle muskler starter med musculus forkortet m. hvis de blot angiver ental. Flere arterier vil skrives arterii forkortet aa. og musculii forkortet mm. På denne måde kan man hurtigt afkode om der er tale om en muskel, en knogle, et blodkar, en nerve osv. Vi har nedenfor lavet en liste over de hyppigste anvendte grupper og deres forkortelser.

Nysgerrig efter mere?

Referencer: