Når Ambulancefolk Forsker v/ Martin Betzer | Ep. 5

Ep. 5 handler om når ambulancefolk forsker. Vores gode kollega og ven Martin Betzer deltog som oplægsholder på kurset Litteratursøgning og kritisk artikellæsning d. 15 marts 2018. Her talte han om når Ambulancefolk forsker, årsagen til at han kom igang og hvad han har lavet indtil nu og hans do’s and don’t.

Martin har læst en bachelor i præhospital medicin i England som var hans indgang til den akademiske del af ambulancefaget. Han er aktuelt igang med en master som specialisere ham inden for forskning. Der er links til begge uddannelser og meget mere, samt en kort præsentation af hans oplæg i blogpostet fra kurset.

Abonner eller hent via iTunes for iOS og for android via Stitcher

Morten Lindkvist
Morten Lindkvist

A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Articles: 87

One comment

  1. Vi har tidligere modtaget et godt spørgsmål fra en kollega der hedder Alex vedr Martins påstand om usikkerheden ved den gamle påstand om systolisk blodtryk ved puls i radialis. Her er spørgsmålet og det svar vi har som argument på det, vi tænkte det giver god mening at dele med alle der kunne have interesse for dette:

    Alex:
    “Jeg skriver til jer, da jeg hørte forskningspodcasten med Martin Betzer. Der bliver der omtalt nogle facts som Martin mener ikke passer, såsom at hvis man har puls i radialis er BT en 90-100 mmhg systolisk. Dette er jo noget man lærer som ganske spæd ambulancemand. Jeg har prøvet at kigge på jeres sider, men kan ikke finde den pågældende forskning. Er det noget der kan fremskaffes og evt hvor? ”

    Her er vores svar, forfattet af Peter Bech:

    Kære Alex. Tak for din henvendelse, vi elsker respons 🙂

    Dit spørgsmål afled, at jeg lige måtte høre podcasten igen. Som jeg læser på dit spørgsmål, så vil du gerne have vejledning til hvor man finder data der bekræfter/afkræfter påstanden om radialispuls er lig. blodtryk på en 90-100 mmHg. som Martin Betzer (MB) skulle have fortalt i podcasten.

    Det er rigtigt, at det har været en del af vores barnelærdom som ambulanceredder. Fænomenet har været beskrevet i Advanced Trauma Life Support (ved ikke om det stadig er) og måske stammer det derfra. Jeg selv gik væk fra denne påstand, da jeg begyndte at undervise i 2012, og ikke kunne finde en reference til den. I PHTLS 7. udgave beskrives, at hvis pt. har en radialispuls, så er pt. ikke i ikke kompenseret shock. Men hvad siger studierne?

    Vi havde et studie liggende fra 2000 udgivet i BMJ (tidl. British Medical Journal) som, trods få patienter i studiet, skyder påstanden ned om netop dette. 10 ud af 12 patienter hvor der var følbar puls i radialis, femoralis og carotis, var der faktisk kun to der havde et BT over 80 mmHG, resten lå under.

    Vi mener her i FOAMmedic, at påstanden om radialispuls er lig. med BT over 80 mmHg ikke holder vand, og, at det ikke bør undervises i på div. uddannelsesinstitutioner. Du kan prøve at læse studiet, det er kort og nemt læseligt, og kom gerne med din egen konklusion.

    På vegne af FOAMmedic
    mvh.
    Peter Bech”

    Hvis man ønsker link til dette studie kan man sende en mail på FOAMmedic.org@gmail.com

    VH Morten

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »