En snak om genoplivning på Hvidovre hospital

Fredag den 14. december afholdte Hvidovre hospital en temadag for alle hjertestopskoordinatorer. FOAMmedic var inviteret til at fortælle om konceptet FOAM, nyheder og myter inden for genoplivning og ikke mindst lidt om The Pause og feedback i forbindelse med genoplivning.

Hvert år opdateres og udvikles der på området vedrørende genoplivning. På hospitalet opdateres personalet via hjertestopskoordinatorer, som til daglig underviser i genoplivning. For at de kan løfte den opgave, skal de også have ny viden, inspiration og genopfriskning. Det foregår på en årlig dag, hvor deres procedurer genopfriskes, udfordringer diskuteres og andre relevante emner vendes i plenum. Et vanligt punkt på dagen er inputs udefra via gæsteundervisere. Jesper Friis-Hansen, som er ansvarlig for planlægningen, havde derfor inviteret os til at fortælle om FOAMed, og om de blogposts vi har skrevet vedrørende genoplivning og ikke tekniske færdigheder.

Bygget op om dialog og interaktion var meningen at bringe emner frem, hvor deltagerne kunne byde ind med deres viden og ideer. Vi startede med en case, hvor en patient havde hjertestop, og var i refraktær ventrikelflimmer. Efter at algoritmen var fulgt, og patienten ikke var konverteret efter 5. stød og behandling med amiodaron og adrenalin, spurgte vi hvilke behandlingstiltag, de nu ville overveje? Gode ideer som transport til PCI med pågående HLR via mekanisk kompressionsmaskine og transport til ECMO blev vendt. Brug af yderligere mediciner blev også bragt op, heriblandt pointen om at brugen af magnesium ikke længere er anbefalet rutinemæssigt, trods det er nævnt i hjertestopsfolderen til ALS. 

Det bragte os ind på opdatering af guidelines. Traditionen tro har ERC opdateret deres guidelines hvert 5. år de sidste mange år. Hjertestopsentusiaster har siddet online og ventet på de blev frigivet, for at være de første til at implementere dem. Sådan er det ikke mere. Guidelines opdateres løbende via det rådgivende organ, man geografisk hører under. Her i Danmark er det DRGog ERC. DRG og ERC får deres anbefalinger fra ILCOR, som er det internationale råd, der samler alt den tilgængelige evidens. De vurderer og analyserer det hele, og kommer med deres anbefalinger, som de lokale råd DRGog ERCherefter vurderer, hvad der skal implementeres. ILCOR har i år præciseret, at magnesium kun skal benyttes i forbindelse med hjertestop, hvor rytmen vurderes at være torsade de pointes eller ved mistanke hypomagnesiæmi.

Når en patient er refraktær til almindeligt DC-stød, hvad er der så af andre ting i værktøjskassen, når algoritmen ikke har flere muligheder?  “Double Sequential Defibrillation” (DSD)er en mulighed. Ved DSD benytter man to defibrillatorer til at levere 2 stød samtidig. Man arbejder ud fra ideen om, at hele hjertet ikke er blevet nulstillet. 

Efterfølgende var det helt naturligt at tale om ECMO, eller, som nogen skriver, eCPR. Hvornår skal det overvejes? Vi opstillede en hypotese om at hospitaler uden kapacitet til ECMO-behandling, skulle se sig selv som en form for præhospital lokalitet, fordi de også skal flytte patienten til endelig behandling. Præcis som vi skal, når et præhospitalt hjertestop opfylder ECMO kriterierne. Den nationale uklarhed om hvornår de forskellige ECMO centre ønsker at høre om patienterne, blev også vendt. Måske kræver det, at vi løfter det længere frem i bevidstheden væsentlig tidligere, end vi gør i dag. Flere FOAM ressourcer taler om de potentielle muligheder, der er ved brugen af ECMO i refraktær hjertestop bla. EMCRIT podcast om ECMO eller  video af Jacob Eifer Møller’s foredrag fra genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, december 2018.  

Ved genoplivningsforsøg er det ikke kun de allermest avancerede behandlinger, som er vigtige. De bløde værdier såsom ledelse, followership, ikke tekniske færdigheder og debriefing er alle ting, som bidrager til den bedste resuscitation og ikke mindst den bedste oplevelse for det personale, som er involveret i den ofte intense behandling og oplevelse. Vi talte om to emner, som ligger os meget på sinde i FOAMmedic, nemlig hvad gør vi efter et indstillet genoplivningsforsøg for at sikre, at vi får os selv og hele teamet ordentlig med videre? Og om hvordan man bedst lærer af oplevelser som disse, og hvad der skal til, for at vi sikrer en optimal situation for læring. 

Første punkt var om #thepauseDK, et koncept vi har adopteret fra Canada, og som vi har forsøgt at sprede i Danmark via en blog og et podcast. Det handler i alt sin enkelthed om, at vi samles efter et indstillet genoplivningsforsøg, som ikke havde det ønskede udfald. Vi spurgte deltagerne, om de kunne genkende det, som var vores oplevelse, nemlig at flere fra genoplivningsteamet enten har travlt med at komme tilbage til deres oprindelige arbejdsopgave, eller automatisk overgår til en slags oprydningsmode straks efter at genoplivningsforsøget er indstillet. Vi tror selv efter at have stiftet bekendtskab med #thepauseDK, at det er en måde at skabe reflektion på eller til at tømme hovedet, efter noget som kan have påvirket os. Måske er det ikke det enkelte hjertestop eller netop denne borger, som gør forskellen for os, men måske er de alle en del af den samlede belastning. Derfor tror vi, det vil gøre meget for alle at snakke om de ting, vi oplever og de ting som helt unægteligt vil påvirke os på den ene eller den anden måde. 

Sidste punkt på dagsordenen var et lille oplæg om feedback. I en samling af hjertestopskoordinatorer vil der være flere, som i deres dagligdag enten underviser, vejleder eller organiserer defusing efter relevante episoder. Det var derfor oplagt at fortælle lidt om, hvilke tanker man bør overveje inden en hver form for feedback. Hvad enten det er evaluering efter en vagt eller en facilitering i løbet af en vagt betyder ikke så meget, det er nemlig hos undervisere og formidlere, det vigtigste arbejde ligger. Vi tog udgangspunk i en bog af Sheila Heen og Douglas Stone, som hedder “Thanks for the Feedback”, som er en let fordøjelig og meget velskrevet bog om læring. I bogen beskriver forfatterne vigtigheden af at vurdere #4 punkter inden enhver form for feedback.

Det første handler om vurdere om den feedback, du har tænkt at formidle, reelt set er nødvendig. Er den en del af de planlagte læringsmål, er det relevant, fordi det vil have en specifik afgørende effekt for patienterne. Ofte kan vi som undervisere ende med at formidle fokuspunkter, som er vigtige for os, men som slet ikke er væsentlige for kursisten. Der er nemlig en tendens til at sikre, at vi kan tale om noget, som vi er gode til. Heraf kan man føle sig en smule hævet over kursisten, hvilket giver formidleren en form for tryghed. Så #1 ”Er feedbacken nødvendig?”. Det andet punkt handler om tidspunktet. Er nu det rigtige tidspunkt, eller vil det være bedre en anden dag? Måske giver forløbet ikke mulighed for, at det skal være en anden dag, men vi skal som undervisere så sikre, at det bliver det bedst mulige tidspunkt for kursisten og ikke kun for os. Derfor er #2 ”Er nu det rigtige tidspunkt?” Det tredje punkt handler om stedet. Vi kender det alle sammen, når en underviser eller mentor beslutter sig for at statuere et lille eksempel, ved at levere feedback i kaffestuen med mange tilhørere, lige bag ambulancen eller på gangen i akutmodtagelsen. Det er super vigtigt, at det sted man vælger at give feedback til kursisten eller kollegaen, er et sted, som giver tryghed for begge parter. Ofte kræver det ikke meget, måske det bare skal italesættes. Så #3 ”Er det her det rette sted?” Det sidste punkt handler om os som undervisere og vores mentale tilstand. Det er nemlig væsenligt, at vi vurderer, om vi aktuelt er i det rette “frame of mind”. For at kunne give en kollega god og værdifuld feedback, skal vi selv være i balance. Vi kan ikke levere en fair feedback, hvis vi er trætte, stressede eller selv påvirket af en episode. Derfor er #4 ”Er vi i det rette frame of mind”? Vi afrundede feedbackintroduktionen med en teaser for et andet og måske mere essentielt element, nemlig hvilken form for feedback man skal vælge, og at modtageren altid bør vide, hvilken form de kan forvente. De 3 former for feedback og meget mere kan man læse mere om i bogen “Thanks for the feedback”.

Vi takker for invitationen og føler at planen lykkedes, vi fik selv masser af læring med fra dagens gode debatter. 1000 tak til Jesper og Hvidovre Hospital for at invitere os. Fra alle os i FOAMmedic skal der lyde en hilsen om et godt nytår. 


Links og relevante artikler til alle dagens emner

Magnesium

Nyeste opdatering fra ILCOR vedr. brugen af magnesium

DSD

FOAMmedic blogpost med link – DSD

Ugeskrift læger DSD

The Resus Room DSD

ECMO (Paris ECMO præhospital, mulig snak om lign. tiltag i DK)

Hovedmanden bag er fra Samu i Paris og hedder Lionel Lamhaut

JEMS artikel om “How they do prehospital ECMO”

EMCRIT podcast om ECMO

Ugeskrift læger ECMO

Genoplivningskonference Jacob Eifer Møller

Video af Jacob Eifer Møller’s foredrag

The Pause

Blog post om The Pause her finder i også links til de internationale sider

Podcast – The Pause

EM:RAP –  Reuben Strayer Ready- Set-Pause

Feedback  10 min. (ITF)

Alina Tugend – The purpose is to make then do better NYTIMES

Pendelton’s rules. aka the Shitsandwich.

Defining feedback

Bog, Thank you for the Feedback

HUT (Koreanske studier grundet deres udfordringer)

Blogpost om emnet med referencer

Rialto’s 7 interventioner for øget overlevelse

Luftvejshåndtering ved hjertestop

https://foammedic.org/airways-2-effekten-af-luftvejsstrategi-i-ohca-sga-vs-eti/

Ultralyd LE

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28430698

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28403120

 

Morten Lindkvist on Twitter
Morten Lindkvist
A medic trying to inspire, to create learning and learn about learning. Let's create even better prehospital education, bedside and online.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »