I episoden her er vi taget ud på brandstationen i Hvidovre. Vi har samlet hele holdet til en hyggelig snak om året der er gået. Vi har alle fire valgt emner der har betydet noget særlig for os hver især, og så genhører vi små bidder af de udvalgte episoder.
Hvad drengene ikke ved er at der er forberedt en quiz til dem og at vi igennem episoden aflytter vores telefonsvarer, hvor der er kommet fine julehilsener fra nær og fjern.
Abonner eller hent via iTunes, Podbean, TUNE IN, Spotify, StitcherRadio, Soundcloud eller hvor du henter dine podcast.
Martin lagde ud. Han havde valgt at vi skulle snakke om episoden “Flere Hænder”. Den episode optog vi lige som nu, alle fire sammen, i slutningen af august. Det var en episode hvor vi prøvede at sætte fokus på at vi skulle blive bedre til at tilkalde hjælp.
Det næste emne vi har valgt at kaste os over er netop lavet af en af jer derude. Emnet hedder overlevering og er et blogpost skrevet af og Kasper Skydsgaard, Korpsambulancemester i Hovedstadens Beredskab var gæsteblogger i foråret. Det er en super fed ting ved FOAM nemlig at det ikke bestå af en begrænset flok men af dem som har lyst til at bidrage. Peter havde valgt at sætte fokus på dette indlæg fordi det er så essentielt at vi husker at det er i overgangene mange fejl sker, viden bliver tabt, alt sammen noget som potentielt kan skade patienterne.
Uddrag fra blogpost om overlevering
Overleveringen af en patient fra det præhospitale miljø til det inhospitale, er en kritisk fase i patientforløbet. Hvis man ikke er særligt påpasselig, kan det resultere i unødige forsinkelser eller fejl i behandlingen. Derfor bør der være særlig opmærksomhed på dette. Mange aspekter har indvirkning på overleveringen. Det modtagende hold skal være parat, rammerne i orden og deltagernes roller klare. Fra ambulancetjenestens side kræver det, at vi er forberedt og kommer med en kort, præcis og struktureret overlevering. Et standardiseret redskab kan være nøglen til at strukturere overleveringen, således at alle aspekter vedrørende patienten belyses fyldestgørende.
Der findes flere akronymer til struktureret overlevering. I denne tekst har jeg valgt at fokusere på 3, nemlig ISBAR, SOAP og IMIST-AMBO. Der er fordele og ulemper ved dem alle men jeg vil lade det være op til dig at beslutte hvilken der bedst passer ind. Det er dog en kunst der kræver træning, og det er derfor essentielt at vælge sig et redskab og bruge det konsekvent, for på den måde at blive fortrolig med det med henblik på styrkelse af patientsikkerheden.
Henover sommeren lavede vi en børneføljeton med Børnelæge Tim Kristensen fra Herlev hospital. Det blev til i alt 4 episoder. Vurdering af det akut syge barn, meningitis hos børn, kramper hos børn og så anafylaksi hos børn. Og det er den sidste altså anafylaksi hos børn Morten har valgt at vi skal snakke mere om.
Det skulle vi fordi at anafylaksi beviseligt hos børn er noget vi som ambulance personale ofte underbehandler. Vi afventer de store klassiske tegn som var det verdens syvende vidunder.
Lige ledes talte vi om dilemmaet vedr. udfasning af auto-injector. Tim mener, lige som vi gør, at det er en politisk og økonomisk interesse, og ikke en patient fokuseret løsning. Der er en betydelig forsinkelse ved manuel optrækning og risiko for fejl dosering og subkutan administration.
Karl valgte episoden “Hvad er det værste du har set”. Den handlede om hvordan vi som sundhedsfaglige besvarer det her spørgsmål: hvad er det værste du har set. Om hvornår og i hvilke sammenhænge vi bliver spurgt.
Jeg kan godt lide den episode fordi den ramte så bredt som den gjorde. Vi havde redderen Jeppe, brandmanden Berthel og sygeplejersken Katrine til at dele deres tanker og Psykolog Rikke Høgsted til at binde det hele sammen.
Noget af den respons vi har fået, er at mange, ikke engang sundhedsprofessionelle, ikke har tænkt over hvordan vi svarer og at det nogen gange rører noget helt særligt i os uden at vi kan sætte helt præcise ord på.
Peter valgte at tage et emne op omkring vores kurser i 2019. Vi var alle enige om at det har været et overvældende år hvor vi har mødt rigtig mange gode kollegaer som viser et stort energi niveau og fantastisk entusiasme for faget. Der har været sygeplejersker, læger, studerende og ambulance reddere fra alle niveauer. Det har været en sand fornøjelse at lave disse kurser, og vi glæder os til nye kurser i det kommende år.
Morten har valgt det næste klip. Det er fra Copenhagen Critical care symposiet i maj på Rigshospitalet hvor vi var med til at arrangere og hvor vi lavede podcast ved siden af scenen.
I klippet vi har valgt interviewer vi plastikkirurg Rikke Holmgaard, som fortæller om de nye brandsårs behandlingsvejledninger.
Vi har valgt denne podcast fordi den illustrere hvor vigtig FOAM kulturen er for udviklingen af vores god kliniske opdateret praksis. På denne måde kan vi få den nyeste viden ud til folket ude i ambulancerne eller på akutmodtagelserne men mindst mulig forsinkelse.
NPA vs Hovedtraume
Martin havde valgt det næste emne som var startskuddet på en forhåbentlig lang serie af blogpost som han har valgt at kalde Mythbusters. Her tager Martin fat i emner hvor vi muligvis gør som vi gør fordi det har vi altid gjort. Men hvad siger evidensen egentlig. Den første var om den nasale airway.
ASA podcasten i vores PHARMA serie og podcasten “Er MONA død” var begge valgt af Karl. Begge emner viste hvor vigtigt det er at have en god forståelse for Farmakologi. Vi endte med at finde ud af at ikke mange medikamenter vi har med har så stor effekt når givet korrekt og på korrekt indikation, som netop ASA. 50% er helt utrolig stor effekt og netop derfor havde Karl også valgt klippe om MONA fra CphCC2019
Støt FOAMmedics arbejde med 5 eller 10 kr pr. podcast.
Hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med at lave lækker lyd og skrift så klik ind på 10er.dk og støt os med 5,10 eller 15 pr. podcast episode, så bliver vi så sindsygt stolte og glade. Eller klik på 10’er logo her under og en pop-up løsning kommer frem.