Blog

Nyt dansk studie om precharge

Februar 2019, udgav vi i FOAMmedic, et blogpost omkring precharge. Her beskrev vi, at man i danske regioner, arbejdede på at implementere denne procedure i forbindelse med præhospital hjertestopbehandling i danmark. 

Præhospitalet i Region Midtjylland, har efter vores kendskab, som den første region her hjemme, officielt og systematisk implementeret Precharge proceduren i 2018. I den forbindelse, har Præhospitalet i 2021 nu udgivet et retrospektivt observationsstudie, publiceret i resuscitation journal, som beskriver deres første erfaringer. 


Som noget nyt er vi begyndt at indtale vores blogpost så de kan høre eller genhøre det mens du laver noget andet. Man bør dog altid læse det igennem og se grafer og illustrationer for bedre forståelse.


Vi i FOAMmedic, har gennemgået studiet og har bemærket flere interessante observationer, som vi ønsker at dele med jer. 

Selve studiet bygger på dataindsamling i perioden fra 1 januar 2018 til og med 31 marts 2019. Dataindsamlingen tog udgangspunkt i, at patienten med præhospital hjertestop var >18 år og at der blev udført forsøg på DC konvertering af en stødbar rytme.

Ud fra det samlede datagrundlag, blev data fra 178 præhospitale hjertestop i Region Midtjylland inkluderet i studiet. 

Implementering af Precharge i Region Midtjylland foregik i løbet af juni måned 2018. Og pr. 1 juli 2018, var det obligatorisk at de præhospitale enheder i Region Midtjylland, skulle anvende Precharce i den præhospitale behandling af hjertestop. 

Dette betød også, at man i studiet, fik indsamlet data for en periode hvor Precharge proceduren ikke var indarbejdet, nemlig fra 1 januar 2018 og til 1 juli 2018. 

Formålet med studiet var primært, at undersøge, om hvorvidt der var forskel i hands off tiden, i forbindelse med defibrillerings procedure med Precharce, frem for standard defibrillerings procedure uden Precharce.

Sekundært undersøgte man, om der var forskel i hhv. pre-, post- og peri-shock pauserne under defibrillerings proceduren. 

Resultaterne viser, at anvendelse af Precharge i forbindelse med defibrillerings proceduren, i gennemsnit mindsker den samlede hands-off tid med 5 sekunder, fra et gennemsnit på 12,6 sek til 7,6 sek. 

Sekundært viser data en mindre stigning i den gennemsnitlige hands-off tid, i forbindelse med pre- og peri-shock pauserne.. Dette giver god mening, da der både analyseres rytme og stødes i samme pause ved Precharge. Til forskel fra ved standard defibrillerings procedure, hvor der analyseres i 1. pause, for derefter at støde i 2. pause.(se fig. 1)

https://www.resuscitationjournal.com/article/S0300-9572(21)00393-2/fulltext

Precharge viser altså, at proceduren giver en ret markant forbedring i hands-off tiden under defibrillerings proceduren, på over 40%. (se fig. 2)

https://www.resuscitationjournal.com/article/S0300-9572(21)00393-2/fulltext

Kontinuerlig forbedring af hands-off tiden, har ERC flere gange har lagt vægt på som et fokuspunkt, i forhold til at bedre outcome hos patienten med hjertestop.  

Studiet viste desuden, at der var større procentvis sandsynlighed for ROSC, samt højere 30 dages overlevelsesrate. (se fig. 3)

https://www.resuscitationjournal.com/article/S0300-9572(21)00393-2/fulltext

Udover studiets primær og sekundære outcome, viste undersøgelsen også, to ret overraskende observations punkter. 

Det første punkt som vi bemærkede, var at 46 ud af 523 DC stød, eller 8,79 %, blev afgivet imens patienten havde en ikke stødbar rytme. 54,35% af disse (25 stød), blev givet i forbindelse med brug af “Standart” defibrillations procedure. 34,7% (16 stød), blev givet under brugen af “Precharge” proceduren og 10,87% (5 stød), blev afgivet under anvendelse af “Old” defibrillations procedure.

46 ud af 523 “fejlstød”, virker som et overraskende højt tal. Det kunne være interessant at undersøge, hvad der måtte ligge til grund for disse tal.

Det andet punkt som vi lagde mærke til, er at defibrillations procedurene er opdelt i tre kategorier, hhv. “Precharge”, “Standart” og “Old”.

“Old” proceduren, refererer til den defibrillations procedure som blev anvendt jvf ERC guideline 2005. Her gennemgik man både rytmeanalyse, opladning og stød i samme pause og uden hands on. Denne praksis blev ændret i ERC guideline 2010, netop for at mindske hands off tiden.

https://www.resuscitationjournal.com/article/S0300-9572(21)00393-2/fulltext

Studiet viser, at 100 patienter (19%) modtog hjertestopsbehandling med denne defibrillations strategi. Dette betød næsten en fordobling af hands off tiden, samt en stigning ved pre-shock pausen, på ca. 75% i forbindelse med defibrillering!

https://www.resuscitationjournal.com/article/S0300-9572(21)00393-2/fulltext

Det er overraskende, at så stor en procentdel af defibrillations forsøgene, blev gennemført ved brug af denne procedure.

ERC beskriver nemlig, at mulighederne for succesfuld defibrillering, halveres ved en pre-shock pause på 5 sekunder. Og data fra studiet viser, at pre-shock pauserne for “Old” proceduren, i gennemsnit lå på 16,5 sek! 

Resultaterne i studiet er utrolig interessante. Og det bliver spændende at følge implementeringen af Precharge på et nationalt plan. 

Vi vil dog slå et slag for, at man både som enkelt person og som organisation, har fokus på vigtigheden af god og kontinuerlig vedligeholdelsesuddannelse af de basale færdigheder. 

Behandling af hjertestop er, i gennemsnit, en opgave som de fleste præhospitale ressourcer ikke deltager i, mere end en håndfuld gange årligt. 

Dette studie viser, at vi med precharge kan mindske mængden af hands off tid. Men det viser også, at der er behov for kontinuerlig fokus på de basale procedure ved HLR, således at vi undgår muligheden for fejlstød og lange pre-shock pauser.  

Martin Matzen on Twitter
Martin Matzen
Family man and Paramedic with a twist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Translate »